X Factor19. december 2018

Trines første jul: Sofie Linde afslører juleplanen

"X Factor"-darlingen Sofie Linde tager datteren Trine med over Storebæltsbroen, når der skal fejres jul
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x1_factor_pressemoede_tsl_20181219_0154.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Den første jul sammen vil altid være noget specielt for en familie, og det gælder også for "X Factor"-værten Sofie Linde og hendes mand Joakim Ingversen, som tager deres 10 måneder gamle datter med hjem til til Jylland for at holde jul.

Hele den lille families juleplan løftede Sofie Linde sløret for, da SE og HØR i dag mødte hende til pressemøde forud for premieren på "X Factor", som for første gang nogensinde bliver sendt på TV2.

- Jeg skal fejre jul med min familie, og det bliver i Jylland. Det bliver dejligt, og jeg glæder mig, siger den blonde grinebider til SE og HØR.

Sofie Linde er oprindeligt fra Århus, men hun flyttede til København, da hun fik et job på DR.

Og ligesom så mange andre tilflyttere fra Jylland til København, er julen lig med et par timers transport igennem landet for at sætte sig ved julebordet.

Trine i nissedragt

Men turen henover Storebæltsbroen bliver lidt mere speciel for Sofie Linde og Joakim Ingversen i år, da de for første gang skal have deres lille datter Trine med.

Mangler du den perfekte julegave? Lige nu har vi et særligt julegavetilbud, hvor du kan få fem numre af SE og HØR for bare 150 kroner!

Trine selv forstår dog ikke det store af hele julehurlumhejet.

- Måske kommer hun til at opfatte, at der er en masse nyt legetøj, men hun er jo ikke helt der endnu, hvor det sådan går ind, fortæller den dygtige TV-vært og fortsætter:

- Men jeg glæder mig til, at hun når den alder. Det bliver jo for grineren at genopleve julen med et barn, siger Sofie Linde ærligt som altid.

Artiklen fortsætter under videoen

Se hele videoen her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Helt julefri kommer lille Trine dog ikke til at være.

- Jeg har købt en lille nissedragt, som jeg tænker, hun skal have på, fortæller den stole mor.

Og det vil vi glæde os til at se!

Hårdt at være forældre

Livet som mor og far til Trine har bestemt ikke kun været lutter søde stunder med nuttet babytøj og sjove billeder på Instagram for Sofie Linde og Joakim Ingversen.

I de ti måneder, hvor TV-parret har kunnet prale af titlen som forældre, er det gået op og ned.

- Vi har det godt, men det er pænt hårdt at være forældre, siger Sofie Linde, da snakken falder på den nye titel.

Artiklen fortsætter under billedet

Den lille familie med mor, far, barn og vovse har for nylig købt nyt hus, så de har ikke ligget på den lade side.

- Det er heldigvis det hele værd! Det er ikke sådan, at vi går trist i seng... hver aften, lyder det afslutningsvis fra den evigt sjove Sofie Linde.

Vi håber, at Sofie og lille Trine får en dejlig jul, også glæder vi os til at se et billede af Trine i den søde nissedragt.

Se også Sofie Linde fortælle om den nye sæson af "X Factor" og at Thomas Blachmann er fuld af fis:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold