Nyt job: ”X Factor”-Sarah kommer i Folketinget
Danskerne lærte hende at kende, da hun under Blachmans vinger forsøgte at synge sig videre i det populære talentprogram ”X Factor”. Men nu skal danskerne til at møde Sarah Glerup i lidt andre omgivelser.
Sarah Glerup kommer nemlig i Folketinget 4. april for Enhedslisten – og hun bliver det første folketingsmedlem, der sidder i kørestol.
Sarah Glerup sidder i kørestol og trækker vejret ved hjælp af en respirator, fordi hun lider af muskelsvind.
Derfor måtte "X Factor" afbrydes
Den kommende Folketingspolitiker fortæller til TV 2, at hun er både stolt og beæret over at være det første medlem, der sidder i kørestol, og hun er også godt klar over, at hendes handicap vil få masser af opmærksomhed.
- Folk vil altid få øje på min kørestol. Det er både godt og skidt, men jeg tror, det har en stor betydning for andre med handicap, at man kan se, at man også kan være medlem af Folketinget, selv om man har et handicap. Jeg håber også, at de, der måtte have nogle fordomme, også kan få dem punkteret, siger Sarah Glerup til TV 2.
I dag arbejder Sarah Glerup som kommunikationsmedarbejder i Enhedslistens sekretariat, og hun har derfor sin vante gang på Christiansborg. Alligevel er hun spændt på sit nye arbejde.
- Jeg har lidt sommerfugle i maven over det, fordi man skal nå at sætte sig ind i ret meget på kort tid. Men det er fantastisk at få lov til at prøve kræfter med at sidde i Folketinget i en afgrænset periode. Andre skal sidde i fire år, men det her er den mere forsigtige måde at prøve det af på, siger hun til TV 2.
Lina Rafn: - Jeg savner ikke at lave "X Factor"
”X Factor”-deltagerne skal synge radiohits
Sarah Glerup nåede til liveshowene i dette års ”X Factor”. Hun røg dog ud som nummer to.
Se billeder af Sarah Glerups tid i "X Factor" herunder: