
Chokafsløring i ny bog: Rolf Sørensen var den første, der fik beskeden om Chris Anker Sørensens død

LÆS OGSÅ: Chris Anker Sørensen ville være fyldt 40 år i dag
Da Chris Anker Sørensen i september 2021 blev dræbt under en cykeltur i Belgien, var det ikke en pårørende, men kollegaen og vennen Rolf Sørensen, der først fik den frygtelige besked.
I en ny bog afslører Rolf Sørensen mere om det brutale øjeblik, der stadig hjemsøger ham.
- Jeg snakkede med ham (Chris, red.), enten lige inden han kørte, eller da han var på cyklen – det tror jeg faktisk, at han var, siger Rolf Sørensen i dag til Ekstra Bladet.
Og netop fordi han var en af de sidste på Chris Anker Sørensens opkaldsliste, kan det være forklaringen på, at belgisk politi ringede til Rolf, i den tro at det måtte være familie – netop fordi efternavnet også var Sørensen.
Det blev også et tragisk tilfælde, som fik voldsomme personlige konsekvenser.
For opkaldet og naturligvis dødsfaldet ramte ham som et kæmpe chok, afslører Rolf Sørensen i bogen, der har fået navnet "Rolf og Ritter - Historier fra 20 år med Tour de France".
Den er udkommet i dag.
