Jonas Vingegaard skal være far endnu en gang
LÆS OGSÅ: Jonas Vingegaard er med: Otte danskere skal køre årets Tour de France
Det er ikke kun Jonas Vingegaard, der har formået at tage cykelverdenen med storm.
Tour de France-vinderens søde datter, Frida, og naturligvis også hustruen Trine har nemlig ved flere lejligheder vundet hjerter.
Men nu er der altså noget, der tyder på, at opmærksomheden skal fordeles yderligere, når familietrekløveret snart bliver til fire.
Trine Marie Vingegaard Hansen er nemlig gravid.
Det skriver B.T., der har spottet Vingegaard-manageren i Firenze, hvor årets Tour de France i år starter ud.
Her skulle Trine angiveligt være klædt i en hvid kjole, der afslører en "tydeligt gravid" mave.
Jonas og Trine Vingegaard blev første gang forældre i september 2020, da lille Frida kom til verden.
SE og HØR forsøger at få en kommentar fra familien Vingegaard.