Streaming14. juli 2024

Connie Nielsen vender tilbage til "Gladiator II" efter 24 år

Den danske hollywoodstjerne Connie Nielsen kan senere på året opleves i storfilmen "Gladiator II", hvor hun vender tilbage til den rolle, der blev hendes store gennembrud
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se traileren til den nye "Gladiator II".
 Video: Paramount Pictures

LÆS OGSÅ: Connie Nielsen reagerer på dødsfald i familien: – Vi vil altid elske dig

Der er tale om en stjernespækket omgang, når den længe ventede "Gladiator II" har premiere senere på året.

Selvom den gode Russell Crowe - af åbenlyse årsager (hans karakter er død) - ikke vender retur til det historisk inspirerede Ridley Scott-drama, så kan filmfans godt begynde at se frem til en lang række andre store navne.

Både Denzel Washington, Matt Lucas, Pedro Pascal og Paul Mescal er på rollelisten, men der gemmer sig absolut også en gave til de danske filmentusiaster.

Den 59-årige Connie Nielsen vender nemlig tilbage i rollen som Lucilla. En rolle, som hun første gang indtog, da hun medvirkede i "Gladiator" i 2000 sammen med Crowe og Joaquin Phoenix.

Connie Nielsen vender tilbage til rollen som Lucilla i "Gladiator II".
Connie Nielsen vender tilbage til rollen som Lucilla i "Gladiator II".
 Foto: Paramount Pictures

Den kommende film foregår 20 år efter den første "Gladiator", hvor det denne gang er Lucillas søn, Lucius (Paul Mescal), der er hovedpersonen.

Lucius' hjem er blevet erobret af de tyranniske kejsere, der nu leder Rom, og det tvinger den unge mand til at træde ind i Colosseum. Her må han se tilbage på sin fortid for at finde styrken til at genoprette Roms ære til folket.

Ligesom med den første film er det Ridley Scott, der har instrueret. Den første "Gladiator"-film blev nomineret til hele 12 Oscars og hev fem statuetter med hjem - heriblandt prisen for bedste film.

"Gladiator 2" forventes at have dansk premiere den 14. november.

Se traileren til "Gladiator II" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold