Streaming13. maj 2023

Efter kæmpe seersucces: "The Diplomat" får sæson to

Det politiske seriedrama "The Diplomat" er så populært, at der nu kommer mere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
"The Diplomat" kan streames på Netflix.
 Video: Netflix

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz afslører nyt tv-program

Er du en af dem, der har fået lynbinget "The Diplomat", så er der gode nyheder.

De seneste uger har alverdens Netflix–seere kastet sig grådigt over det politiske drama "The Diplomat", og det har altså ikke været helt forgæves.

Netflix har nemlig bekræftet, at den anmelderroste serie nu får sig en sæson mere.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra streaminggiganten.

Intet mindre end 57 mio. streamingtimer trak "The Diplomat" i sin første weekend, mens den formåede at kravle ind på top 10–listen i hele 86 lande.

Keri Russell i "The Diplomat".
 Foto: Netflix

Nyheden vækker naturligvis begejstring hos seriens hovedrolleindehave.

– Jeg er henrykt over at skulle vende tilbage til endnu en omgang af den her kloge og fjollede serie. Tør jeg sige, at det er sjovt? Tak, Netflix, for at give os en ny chance, lyder det fra en henrykt Keri Russell, der spiller rollen som Kate Wyler.

Det vides endnu ikke, hvornår seriefans kan forvente, at den nye sæson får premiere.

"The Diplomat" handler om den amerikanske ambassadør Kate Wyler, der må jonglere en international krise og samtidig håndtere sit turbulente ægteskab i forsøget på at stige i graderne inden for politikens verden.

Seere har været aldeles tilfredse med serien, som i skrivende stund har en imponerende IMDb-rating på 8,1.

"The Diplomat" kan streames på Netflix.

Se traileren til "The Diplomat" øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold