Streaming6. april 2025

Jim Lyngvilds nye stil: Tænker, før han dolker

Modediktatoren er blevet blødere med årene – og vil nu hjælpe børn, der ligesom ham selv bliver misforstået
Årene har gjort 46-årige Jim Lyngvild mildere.
Årene har gjort 46-årige Jim Lyngvild mildere.
 Foto: Sille Serup/TV2

LÆS OGSÅ: Jim Lyngvild langer ud efter Glenn Bech

Når det trækker op til storm, sørger mange i ly.

Men ikke Jim Lyngvild. Han har altid befundet sig godt i orkanens øje, og har aldrig været bange for at sige sin mening.

Heller ikke hvis det skabte ballade omkring ham. Men tiden har lært den 46-årige modediktator, at det ikke altid er vejen frem.

- Jeg tror, alle kan skrive under på, at med årene er der holdninger, som man ikke længere synes, man skal presse ned overhovedet på folk, selv om man stadig kan have de samme meninger, forklarer Jim Lyngvild til SE og HØR.

Det betyder ikke, at han er blevet stille, men ifælge ham selv blot, at han tænker sig mere om, inden han taler.

– Det er både mig som menneske, der måske er blevet lidt rundere, men det er også tiden, der har lært mig, at der faktisk ikke er nogen grund til at svine folk til på den måde længere.

Der er ingen grund til at skrive nedladende om folks tøj, lyder meldingen fra Jim Lyngvild, som i 15 år var modediktator på Ekstra Bladet.

– Det er 20 år siden, jeg stod dér i leopardbadebukser og var utrolig stram.
– Det er 20 år siden, jeg stod dér i leopardbadebukser og var utrolig stram.

Siden da har han fået slebet nogle af de kanter, som han også selv har slået sig på.

– Jeg er 100 procent blevet mildere, erklærer den garvede viking.

Det ser man også, da han var en del af TV2’s psykologiske hit, ”Spillet”.

Her udspillede dramaet sig for fuld skrue, men Jim Lyngvild havde en mere rolig tilgang til det.

– Det er sådan, jeg er. Jeg har altid været et meget ærligt og følsomt menneske. Problemet er med tv-programmer er, at de bliver klippet og producenter vælger, hvordan man vælger at fremstille folk, fortæller Jim Lyngvild.

Han fornægter på ingen måde sine dramatiske sider, men der er bare kommet mindre fokus på det i ”Spillet”.

I ”Spillet” fik Jim Lyngvild og 37-årige  Irina Olsen  et godt bånd
I ”Spillet” fik Jim Lyngvild og 37-årige Irina Olsen et godt bånd
 Foto: Mikael Rieck

Her sørgede flere af hans medspillere til gengæld for, at der blev drama.

Også meget mere end det, man ser på tv.

– Det er blevet klippet meget, meget pænt. Tro mig, hvis produktionen og TV2 havde vist, hvordan folk opførte sig overfor hinanden derinde, så havde seerne fået et helt andet indblik.

Det er ikke, fordi deltagerne er onde, men det er ikke alle, der lige ved, hvordan man skal opføre sig, når der er tv på, afslører Jim Lyngvild.

I mere end 20 år har  Morten Paulsen  og Jim Lyngvild dannet par både privat og forretningsmæssigt.
I mere end 20 år har Morten Paulsen og Jim Lyngvild dannet par både privat og forretningsmæssigt.
 Foto: Dan Mariegaard

Angstanfald og alkohol

Selv om han er vild med den slags, så blev det også for meget for ham.

– Når det blev personligt og folk fik angstanfald og blev lidt for påvirkede af alkohol, så var det ikke sjovt mere, for så gik det ud over menneskene og ikke ”Spillet”.

Og der var perioder, hvor det hele eksploderede i 17 retninger, slår modemanden fast.

– Det er jo ikke kønt at kigge på. Vi andre fik nærmest i posttraumatisk stress omkring det, siger Jim Lyngvild.

Skænderierne var dog ebbet ud, da han forlod ”Spillet” i program 11 – og Jim havde gerne taget en omgang mere.

– Det er jo ærgerligt at ryge ud lige inden finalen og samtidig havde jeg fået alt det med, jeg overhovedet skulle.

Og jeg synes, alle, der var tilbage, var værdige vindere, fastslår .

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-05/Jim1.jpg
 Privatfoto

Anderledes børn

Sidste år annoncerede Jim Lyngvild, at han var blevet medejer af Sostrup Slot på Djursland. Her vil han bl.a. holde workshops for børn med særlige evner.

– For Morten og jeg har det været vigtigt at give lidt tilbage. Vi har haft utrolig mange oplevelser i livet – og har fået utrolig meget både økonomisk og mentalt.

– Jeg var selv et af de her børn, som alle så ned på, og som alle syntes, var forfærdeligt, fordi min hjerne fungerede lidt anderledes. Så jeg vil gerne være med til at skabe nogle bedre muligheder for de børn, lyder det fra Lyngvild.

Sponsoreret indhold