Khloé Kardashian genforenet med eksmanden Lamar Odom
LÆS OGSÅ: Jeg har løjet for jer: Kim Kardashian teaser ny romance
Fans af den famøse Kardashian-familie fik sig noget af en overraskelse, da det i sidste uge kom frem, at en helt særlig eksmand ville dukke op i den nye sæson.
I traileren til sjette sæson af realityhittet fik seerne nemlig et glimt af ingen ringere end den tidligere NBA-stjerne Lamar Odom.
Lamar blev gift med Khloé Kardashian i 2009 efter at have kendt hinanden i blot en måned. Kardashian søgte om skilsmisse fire år senere, men skilsmissen blev i 2015 sat på pause i kølvandet på en overdosis, der sendte basketballspilleren i koma.
Deres forhold var i årenes løb præget af vanskeligheder, herunder utroskab og afhængighedsproblemer fra Odoms side.
Khloé Kardashian begyndte efterfølgende at danne par med en anden NBA-spiller - Tristan Thompson. Et lige så turbulent forhold, der varede fra 2016 til 2021.
I den periode har Khloé og Lamar ikke haft meget kontakt, men ifølge sportsstjernen ville han være meget glad, hvis genforeningen resulterede i en ny relation.
Han afviser dog, at han og Khloé er ved at finde sammen igen på romantisk vis.
- Jeg ville ikke sige sammen igen. Det ville være en velsignelse at være hendes ven, siger den pensionerede NBA-spiller i det seneste afsnit af "The Kyle & Jackie O Show".
Den sjette sæson af "The Kardashians" har premiere på Disney+ den 6. februar.
Se traileren til "The Kardashians" sæson seks her: