Medina afslører hemmeligt projekt med Tessa
LÆS OGSÅ: Nu vil Medina heale dine børn: Åbner børnecafé med jordforbindelse i gulvtæpperne
Så er der snart nye sager til dansegulvet!
Det 15 år gamle Medina-hit "Rick Ross" får sig nemlig en helt særlig form for opdatering.
Det har den 41-årige popdronning torsdag afsløret på sin Instagram-profil.
Onsdag teasede "Kun for mig"-sangerinden for "Rick Ross Part 2", hvor hun dog ikke afslørede, hvilken dansk kunstner, der gæster det kommende nummer.
Ventetiden skulle dog vise sig at være ganske kort, for nu viser det sig, at det er den 26-årige rapdiva Tessa, der gæster nummeret.
Har taget revanche
"Rick Ross" udkom første gang på Medinas andet album "Velkommen til Medina" i 2009.
Ved sin udgivelse var sangen ikke det helt store smashhit, men der er med tiden blevet taget revanche, og nummeret er således gået hen og blevet et af Medinas mest streamede numre på Spotify.
"Rick Ross Part 2" markerer sig som det første samarbejde mellem Medina og Tessa og udkommer mandag den 9. september.
Allerede nu kan du dog snuse til tracket på YouTube, hvor der er blevet delt en 30-sekunders smagsprøve.