Otte kvinder anklager Martin Brygmann: Sendte klamme beskeder
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Martin Brygmann går til modangreb på kvinder
Ifølge DR har over 150 kvinder bidraget til dokumentaren om sexisme i musikbranchen, som netop er blevet frigivet.
Men de fleste af dem tør ikke stå frem, da de frygter at miste jobbet eller chancen for at få et.
Derfor er det alene 13 kvinder, der med ansigt og navn fortæller, hvad de har oplevet. Dog uden at seerne nogensinde får at vide, hvad navnene på personerne bag sexismen er.
I første afsnit er det blandt andre Annika Aakjær, Stine Bramsen, Katinka Bjerregaard, Pernille Rosendahl, Kat Stephie, Anne Gadegaard, Liva Susic, Anna Kildetoft, Signe Svendsen, Filuka og Mathilde Falch, man kan møde. I afsnit to supplerer blandt andre Annette Heick med sine erfaringer.
Fem af kvinderne - og tre anonymt - stiller sig frem i første afsnit og fortæller om, hvad den samme mandlige artist angiveligt har gjort mod dem.
Og ham kender vi faktisk godt navnet på. Nemlig Martin Brygmann, der forgæves har forsøgt at stoppe udsendelsen.
De i alt otte kvinder fortæller om deres oplevelser med ham i programmet, hvor han alene omtales som "den mandlige artist".
Man kan dog til sidst læse en kommentar fra "den mandlige artist", hvor det fremgår, at det faktisk er Brygmann, der omtales, da der henvises til den Facebook-kommentar, han lørdag delte. Og til retssagen hvor han forsøgte at blive klippet ud.
Han afviser fortsat alle anklager om bevidst at have opført sig sexistisk.
Kvinderne - blandt andre Anne Gadegaard, Liva Susic og Anna Kildetoft - fortæller om klamme, seksuelle beskeder fra Martin Brygmann og anden upassede opførsel under deres forsøg på at få et arbejde i musikbranchen.
Signe Svendsen fortæller også om en oplevelse, hvor der ifølge hende skete et fysisk overgreb, da Brygmann krøb ind i sengen med hende og tog hende på brysterne.
Et ufrivilligt samvær, som Brygmann altså totalt afviser er sket med ham som deltager.
- Lige pludselig vågner jeg ved, at den mandlige artist er krøbet ind under min dyne og tager mig på brysterne.
- Jeg fryser, ligesom. Og så prøver jeg faktisk helt kort bare at lade som om, at jeg sover videre. Men så ved jeg jo godt, hvad det er, sagt nej og skubbet ham væk - stille og roligt.
Anonymt fortæller en kvinde ligeledes om et længere og i dag uønsket seksuelt forhold, der blev indledt, da hun var 16 år gammel.
Også Stine Bramsen, der er tidligere medlem af gruppen Alphabeat, fortæller, at hun i 2009 blev tilbudt at synge en duet med musikeren. Men i en samtale med ham blev pludselig hun tilbudt at komme hjem til ham og drikke et glas vin.
- Pludselig føles det som en forhandling, at han skal have et eller andet for at synge den her duet, siger hun i dokumentaren.
Første afsnit har fået titlen "Du skal være ung og fuckable", mens det andet hedder "Nedgjort på toppen". De varer hver godt en time og har været flere år undervejs.