Streaming5 timer siden

På besøg hos "Naboen fra helvede": Sådan går det kamphanerne i dag

Markus lover nye ”happenings” i den nye minigolfsæson – og råber fortsat ukvemsord efter Simon, som atter har meldt sin nabo til politiet
44-årige Markus Hvass lover flere ”happenings” i kampen mod sin nabo, når minigolfsæsonen atter åbner.
44-årige Markus Hvass lover flere ”happenings” i kampen mod sin nabo, når minigolfsæsonen atter åbner.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Her konfronterer han Lars Løkke

Tv-kameraerne er slukkede og minigolfbanen ligger sneklædt og øde hen.

Men den indædte kamp mellem Simon og Markus fra TV2-hittet ”Naboen fra Helvede” fortsætter for fulde gardiner.

En million danskerne har set den bitre strid mellem Markus Hvass og Simon Larsen – og der er umiddelbart ingen forbrødring på vej mellem de to kamphaner.

Tværtimod lægges der op til en ny sommer med en Markus Hvass, som er klar til nye angreb mod Simon Larsen og hans minigolfbane i Højby i Vestsjælland.

– Der er jo ikke lagt op til forsoning, fordi den der konfliktmægling endte ulykkeligt, siger Markus Hvass til SE og HØR, da vi forleden er på besøg hos de to hovedpersoner.

Havde Simon håbet, at Markus har fået nok af krigen, bliver han slemt skuffet.

Simon Larsen, 46, forventer, at krigen fortsætter.
Simon Larsen, 46, forventer, at krigen fortsætter.
 Foto: Mikael Rieck

For nu, hvor minigolfbanen går ind i sin 3. sæson, har Markus ingen planer om at stoppe.

– Min modstand mod banen vil jo stadig være der – og man ved jo ikke, om jeg vil være lige så højtråbende denne sommer.

– Det kan godt være, jeg får en pissegod idé. Nu må vi se. Jeg har trykprøvet systemet rigtig meget, og jeg ved ligesom, hvordan man skal balancere det her.

– Jeg er blevet en hel del klogere, så jeg vil gøre nogle ting en hel del anderledes, lyder det fra Markus, som dog ikke vil konkretisere sine nye planer i nabokrigen.

På den anden side af vejen sidder Simon Larsen og krydser fingre for, at striden kan blive bilagt.

– Jeg håber det. Ingen af parterne får noget som helst ud af det her.

– Så hvis man hver især kunne koncentrere sig om, hvad der foregik på sin egen side af hækken, så ville det her gå i sig selv igen, fortæller Simon Larsen til SE og HØR.

Den smalle vej har udløst et nabofjendskab, som en million danskere i de forgangne uger har fulgt med stor interesse.
Den smalle vej har udløst et nabofjendskab, som en million danskere i de forgangne uger har fulgt med stor interesse.
 Foto: Mikael Rieck

Han må erkende, at han fortsat udsættes fra verbale angreb fra Markus – også når minigolfbanen er lukket om vinteren.

– Når jeg kører ind på parkeringspladsen og skal hente noget mad eller andet, og han går ud på vejen, så stiller han sig op og råber ind af mig.

– Det er alt muligt. Jeg lægger ikke så meget mærke til det, forklarer minigolfejeren, der tidligere har måttet lægge ører til hadske ord fra naboen såsom: ”Hey fuck-hoved med flyveører”.

I stedet for at råbe tilbage, dokumenterer han det hele med sin telefon.

– Når der bliver råbt ad mig på den måde, jamen så er det jo en overtrædelse af tilholdet – og det skal vi dokumentere over for politiet, som skal rejse tiltale, når et tilhold bliver brudt.

Begge parter er blevet tilbudt hjælp til at løse konflikten.

Simon Larsen sagde nej til mægling fra TV2’s ekspert, fordi det ville betyde, at polititilholdet ikke ville kunne opretholdes, hvis han frivilligt mødtes med Markus.

Men hvis det foregik gennem politiet, ville det fortsætte.

- Vi er ikke kærester!

Men selv om hun og Markus er meget sammen i tv-hittet, er de ikke kærester, slår Markus fast.

– Det er vi ikke. Vi kunne kalde det et lille kollektiv. Vi bor sammen og arbejder sammen på det her. Det er et fælles projekt – og vi håber, at vi med tiden får delt huset i to, så vi kan have hver vores halvdel, fortælller Markus, som stadig har sin folkeregisteradresse i sin lejlighed i København.

– Huset er i sådan en forfatning, at der ikke er en varmekilde heroppe – og der er ingen isolering hverken i gulv og loft.

Helt 100 et helvede

Og de stridende parter er uenige om, hvem det er, der nægter at tage mod politiets hjælpende hånd.

– Som jeg også siger i udsendelsen, så tager jeg imod alt med kyshånd. For jeg har alt at vinde og intet at tabe.

– Så jeg har altid hilst enhver form for mægling velkommen. Jeg siger jo, at det var ham, der løb fra det, lyder det fra Markus Hvass.

Ifølge Simon er det dog Markus, som stikker en kæp i hjulet i forsøget på mægling.

– Det er blevet afslået hver gang af modparten. Og når vi så bliver tilbudt det igennem produktionsselskabet, så er det under nogle andre omstændigheder – og i den situation kan tilholdet komme i spil.

Inden længe slår Simon dørene op til 3. sæson på minigolfbanen, som er blevet landskendt på grund af den bizarre strid.
Inden længe slår Simon dørene op til 3. sæson på minigolfbanen, som er blevet landskendt på grund af den bizarre strid.
 Foto: Mikael Rieck

Så hvis sådan en konfliktmægling skal sættes op, så er det gennem politiet.

– Vi har takket ja hver evig eneste gang, at det er blevet tilbudt, slår Simon fast.

Han har ikke det store håb om, at den nu landskendte strid ender lige foreløbig.

– Der er ikke nogen udsigt til, at den lige stopper, mener Simon Larsen, som ikke mener, at titlen ”Naboen fra helvede” er en forkert beskrivelse af hans modpart.

– Det er i hvert fald et godt bud, slår han fast.

Markus mener, at det er Simon, som modarbejder en konfliktløsning.
Markus mener, at det er Simon, som modarbejder en konfliktløsning.
 Foto: Mikael Rieck

Ny politianmeldelse

Efter TV2’s optagelser sluttede, er konflikten mellem de stridende parter atter blusset op.Overfor SE og HØR afslører

Simon Larsen, at han har anmeldt sin genstridige nabo til politiet for en ny forseelse.

– Der ligger en anmeldelse, som politiet har fået, men som de ikke er blevet færdig med endnu, siger minigolfejeren, som dog ikke ønsker at fortælle, hvad anmeldelsen drejer sig om.

– Det, synes vi, ikke er så interessant, mener han.

Markus Hvass er dog endnu ikke blevet kontaktet af ordensmagten – og kan derfor ikke kaste lys over, hvad anmeldelsen bunder i.

Sponsoreret indhold