Streaming8. februar 2024

Så blev det endelig bekræftet: Taylor Swifts "The Eras Tour" kommer på denne streamingtjeneste

De danske Swifties kan godt begynde at planlægge deres viewing-party. Koncertfilmen "Taylor Swift: The Eras Tour" kommer nemlig på en dansk streamingtjeneste
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Endelig lander den hypede Taylor Swift-koncertfilm på streamingtjenesten Disney+.
 Video: Disney+

LÆS OGSÅ: Efter kritik om CO2-udledning: Taylor Swift sælger ét af sine privatfly

Taylor Swift kommer til stor skuffelse for mange (!) ikke forbi Danmark i løbet af sin verdensomspændende turné "The Eras Tour".

Men vi har da fået en lille godbid, for om ganske kort tid vil det være muligt at streame den storslåede koncertfilm af samme navn.

Disney+ er nemlig streaminggiganten, der har sikret sig rettighederne til filmen, der tidligere er blevet vist i de danske biografer.

Det kunne den 34-årige Taylor Swift dele med sine 281 millioner følgere på Instagram onsdag aften.

Taylor Swift er lige nu i Japan med sin verdensturné.
Taylor Swift er lige nu i Japan med sin verdensturné.
 Foto: Suzanne Cordeiro/AFP/Ritzau Scanpix

- Den her uge er virkelig den bedste form for kaos. Jeg er så glad for at kunne afsløre, at jeg har fundet et streaminghjem for "The Eras Tour"-koncerfilmen, og det hjem bliver Disney+, skriver "Champagne Problems"-sangerinden.

- For første gang vil vi vise hele koncert inklusiv "cardigan" plus fire yderligere sange fra den akkustiske del.

Taylor Swift har derfor besluttet, at Disney+-udgaven af filmen skal gå under navnet "Taylor Swift: The Eras Tour (Taylor's Version)".

"Taylor Swift: The Eras Tour (Taylor's Version)" har premiere på Disney+ den 15. marts.

Se traileren til filmen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold