rasmus bjerg

Nyeste artikler om rasmus bjerg

Fulde navn: Rasmus Bjerg

Alias:

Fødselsdato: 28. juli 1976

Familie: Tre børn

Scoringer:

Partner: Gift med Helle

Kendt fra: TV, komiker, skuespiller

Rasmus Bjerg har alle dage været klassens klovn, der kunne få de fleste til at grine – nu tjener han bare gode penge på det. Han brød igennem som tryllekunstneren Jørgen i doku-komedien ”Mr. Poxycat & Co.” i 2008, og siden har Rasmus Bjerg ikke set sig tilbage.

- Jeg blev nok en underholder, da jeg gik i skole. Når man føler sig anderledes, skal man ligesom retfærdiggøre det og finde sin egen plads. Jeg opdagede, at folk grinede ad mig, og det blev så min rolle, sagde Rasmus Bjerg til Berlingske.

Som 11-årig blev Rasmus introduceret for teatret. Hans mor meldte ham ind i en amatørteaterforening i Kolding, og her opdagede lille Rasmus hurtigt, at han kunne tage en maske på og føle sig rolig med det.

[node:vipedia-content-slice]

Det var også der, i dramatimerne, at han mødte sin nuværende kone, Helle. Og privat er Rasmus Bjerg trofastheden selv. Han blev gift med sin Helle for mere end 20 år siden, og sammen har de fået fire børn.

- Ja, det er lang tid, vi har været sammen, min kone og jeg. Faktisk mødtes vi allerede, da jeg var 11, og vi begge gik til drama i Kolding hos en lærer, der hed Anders W. Bertelsen, sagde han til bladet.

- Helle var jo ældre end jeg, så vi blev ikke kærester med det samme. Til at begynde med nøjedes jeg med at hive hende i håret og slå lidt til hendes blå briller, klukkede komikeren og fortalte, at de først blev kærester seks år senere.

- Men jeg har ikke en idé om, at jeg ikke fik løbet hornene af mig. I det hele taget forstår jeg ikke den frygt for at gå glip af noget, som jeg synes er meget udbredt for tiden. Altså, hvis tingene fungerer, hvad er det så vi jager? Spurgte Rasmus Bjerg retorisk.

Han har – i ledtog med Nikolaj Lie Kaas – også fået kæmpesucces med parodi-duoen Nik og Ras, der i 2011 udgav sangen "Fugt i Fundamentet" til Zulu Comedy Galla. Sangen solgte dobbelt guld og blev fulgt op året efter med "Hvad Der Sker Her".

En morgen i 2010 blev Rasmus Bjerg fanget i en decideret mediestorm, da han blev ringet op af en journalist fra Ekstra Bladet, der ville høre, hvad han vidste om et slagsmål, der var foregået aftenen før på Cafe Grotten, som han havde besøgt.

Ifølge Ekstra Bladet var der overvågningsvideo af Rasmus Bjerg, der slog en kvindelig bartender – men Bjerg kunne intet huske om episoden, for han havde bare været i byen og var meget fuld.

Sagen og især den negative opmærksomhed gjorde stort indtryk på Rasmus Bjerg, som aldrig havde set sig selv som voldelig og derfor ikke kunne genkende sig selv i de efterfølgende overskrifter. Han blev deprimeret og følte sig identitetsløs.

- Alting styrtede i grus for mig. Havde jeg virkelig overfaldet en kvinde - mere usselt bliver det vel egentlig ikke? Tænkte, at min familie og alle mine venner, der kender mig, måtte tro, at jeg måtte være helt ude i tovene, siden jeg kunne finde på sådan noget. Havde det slået klik for mig? Hele mit selvbillede blev rystet, har han fortalt til Berlingske.

Og det var ikke kun hans personlige liv, der var ved at køre ud i tovene på baggrund af voldsanklagerne.

- Jeg så også i en vis grad mit professionelle liv smuldre. Spar, som jeg lavede reklame for, satte midlertidigt min kontrakt på stand-by, og jeg var i dialog med DR om Bruno. Det var jo klart, at de ikke kunne have mig rendende inde i den, hvis jeg var en voldspsykopat, lød det fra Bjerg til Berlingske.

Men anklagerne viste sig ikke at holde stik, Københavns politi havde set overvågningsvideoen – og Rasmus Bjerg var fuldstændig uden skyld.

- Jeg sad så der på stationen helt ulykkelig og knust. Indtil jeg så videoen, der viste, at det var mig, der blev overfaldet af en mand fra baren. Sigtelsen mod mig blev droppet, og først blev jeg bare meget lettet, fortalte han Berlingske.

Også Spar, som Rasmus Bjerg havde lavet reklamer for, genoptog samarbejdet med ham.

- Vi er glade for nu at kunne genoptage samarbejdet med Rasmus. Han er en professionel partner for os og tillige en behagelig person. Jeg er personligt glad for, at det, han er beskyldt for, viste sig ikke at holde stik. Det ville passe dårligt med det indtryk, jeg har af Rasmus, sagde Michael Østergaard, der er administrerende direktør i Spar i en pressemeddelelse.

Rasmus Bjerg havde hidtil deltaget i syv forskellige reklamefilm for supermarkedskæden, ligesom han også har reklameret for Lalandia og ageret frontfigur i Ministeriet for Børn og Undervisnings meget populære anti-pjække-kampagne ”Det er bedst, når alle er her”.

Tidslinje:

  • 2015: Er vært ved Zulu Comedy Galla
  • 2014: Medvirker i ”1864”
  • 2011: Optræder i Nik & Ras med sangen ”Fugt i Fundamentet”
  • 2009: Bliver far til fire
  • 2008: Bryder igennem med ”Mr. Poxycat og Co.”
  • 2006: Får sit tredje barn
  • 2004: Får barn nummer to
  • 2002: Får et barn
  • 1995: Gift med Helle

Sponsoreret indhold