Allan Nielsen

Nyeste artikler om Allan Nielsen

Først scorede han for Danmark og så scorede han ridepigen Tina Lund. Begge dele har medvirket til, at vi i dag ved præcis hvem, man taler om, når man siger Allan Nielsen.

I sine unge år var han et smut forbi Bayern München. Senere spillede han i FCK, skiftede til rivalerne Brøndby og var forbi et par andre klubber, før han sluttede sin fodboldkarriere som spillende træner i Herfølge Boldklub i 2004.

I alle årene står konen Rikke Mai på sidelinjen, mens Allan Nielsen dribler rundt på grønsværen. Men efter 18 år som par og tre skønne døtre, bliver de skilt, og han kommer hurtigt i stald ved springrytteren Tina Lund i stedet. Som mange andre 90er kendisser deltager han i ”Vild med dans” og får for en stund fornyet berømmelse.

Alt er dog ikke fryd og gammen i staldlejligheden på Tinas forældres ejendom, og den tidligere fodboldspiller kæmper med en massiv gæld. Og som om pengeproblemer ikke er nok i selv, dukker realitydeltageren Putte pludselig op og fortæller, at Allan Nielsen lagde an på hende på et diskotek i Esbjerg…

Skandale! Det kunne have lignet en større krise i ægteskabet. Men værre end det gik det nu heller ikke. Efter et par offentlige følelsesudbrud og tilhørende undskyldninger, har de to fået slikket de sår, der skulle slikkes sammen – og i sommeren 2013 tog de springet og rykkede hele familien til Dubai for at starte på en frisk.
De lever i dag en afslappet tilværelse i ørkensolen, og har i øvrigt et glimrende forhold til Allans ekskone, der af og til passer børn for dem.

1995: Kommer på fodboldlandsholdet

Sponsoreret indhold