Charlotte Bircow Næss-Schmidt

Nyeste artikler om Charlotte Bircow Næss-Schmidt

Fulde navn: Charlotte Bircow Næss-Schmidt

Alias: Charlotte Bircow, Charlotte Næss-Schmidt, Stålballerne

Fødselsdato: 30. juni -1961

Familie: Caroline (datter), Frederikke (søn) og Alexander(søn)

Scoringer: Anders Bircow (eksmand), Arli Friis Sharif, Jan Løwe, Claus Nordahl

Partner:

Kendt fra: TV, Politik, Squats, foredrag

Fitnessfanatikeren over dem alle. Charlotte Bircow er kendt som den kvinde, der bragte fitness-tanken til Danmark, og som siden har været med til at gøre motion til en del af danskernes hverdag.

Hun stod bag de første fitnesscentre og instruktøruddannelser i Danmark. Hun er derudover anset, som værende den person, som introducerede træningsformen spinning i Norden. I dag har hun solgt over 1,5 millioner fitnessvideoer og skrevet hele syv bøger om sund livsstil.

I 2011 fik Charlotte en uhyggelig nyhed. Hun havde fået brystkræft.

- Jeg fejler aldrig noget. Jeg bliver ikke engang forkølet. Og jeg har også gjort alt det rigtige. Jeg har fået børn i den rigtige alder, ammet dem, dyrket motion og altid levet sundt, fortalte fitnessdronningen til SE og HØR i foråret 2011.

Knuden blev fjernet og efter flere kemobehandlinger blev Charlotte senere samme år erklæret rask. I foråret 2012 udkom guruen med en bog med titlen "Kræft æde mig nej". Bogen fokuserer på personer, som går igennem svære kriser, og omhandler sundhedssildens kamp med kræft. Bircow er i dag ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, samt Børn, Unge og Sorg. Hun er en af frontfigurerne i mediernes "Knæk Cancer"-dækning, og måske så du hende vinde 2 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse i "Hvem vil være millionær".

I 2015 valgte Charlotte at gå i en helt ny retning. I en pressemeddelelse fortalte hun, at hun var opstillet til folketingskandidat for Liberal Alliance i Københavns Omegns storkreds.

- Vi lever i et Danmark hvor de fleste borgere oplever en dagligdag under stort pres. Aldrig har så mange været ramt af stress, depression og andre livsstilssygdomme, og med prognoserne for stigningen af kræfttilfælde med helt op til 25 procent op til år 2025, går vi en tid i møde, som vi slet ikke er forberedt på med en sundhedssektor, der i forvejen er stærkt presset. Det kan vi gøre SÅ meget bedre, udtalte Charlotte Bircow i pressemeddelelsen.

Tidslinje:

Sponsoreret indhold