michael falch

Nyeste artikler om michael falch

Fulde navn: Michael Ehlert Falch

Fødselsdato: 16. september 1956

Familie: Børn: Anna Elisabeth, Sophie og Mathilde

Scoringer: Ekskonen Linda

Partner: Anita Brüner Olsen

Kendt fra: TV, Film Musik

Forsanger i bandet "Malurt" og solist. Falch har haft stor succes med musikken og som musicalstjerne i RollingStones Teaterkoncert...

Michael Falch var kun 10 år, da han fik sin første guitar - en gave, der skulle vise sig at være langt mere end bare et instrument for ham.

For musikken blev ikke bare hans store passion. Det blev hans levevej, og da han i starten af 80'erne brød igennem med bandet Malurt, blev den unge, mørkhårede sanger med ét til rockstjerne.

En titel, han i den grad levede op til med alt, hvad det indebar. Derfor er det ifølge ham selv lidt af et under, at han fredag den 16. september 2016 kan fejre sin 60-års fødselsdag - og endda med at udgive singlen "Sigter Efter Månen".

Michael Falchs mørke tid blev en gave til musikken

- Jeg havde ikke engang forventet, at jeg ville blive 30 år. Jeg havde altid troet, jeg ville dø ung, og sådan levede jeg jo også mit liv. Min livsfilosofi var, at hvis jeg kunne brænde op i 20'erne, ville det være det bedste. Men det blev mig ikke forundt. Jeg var nødt til at leve videre i det her kadaver og ældes med det, fortæller Michael Falch til SE og HØR med et smil.

Med hits som "Superlove" "Mød Mig i Mørket" og "Den Eneste i Verden" blev han og Malurt en vigtig faktor på den danske rockscene, men i 1984 valgte han alligevel med egne ord at langtidsparkere bandet for at fortsætte karrieren som både skuespiller og solist.

Det kastede album som "Det Andet Land" og "De Vildeste Fugle" af sig. Men 90'erne beskriver sangeren selv som "et hårdt årti". Og da kalenderen ramte det nye årtusind, ramte Michael Falch, der på det tidspunkt var gift og havde fået tre børn, en mur.

- Livet er et jo krævende projekt for alle mennesker. Men nogle er nok mere formede og rustede til det allerede fra barnsben, mens vi andre må arbejde for at lære at overkomme de benspænd, vi møder på vejen, forklarer sangeren, der blev så overrumplet af livet, at han i en periode måtte lægge sig fladt ned.

- Jeg tror ikke, vi søger den situation, hvor vi på et seriøst dybt plan konfronterer os med os selv, med mindre vi er piskede til det. Vi skal være helt derude, hvor vi hamrer hovedet mod en mur, før det bliver nødvendigt for os, siger han og fortsætter:

- I mit tilfælde var det et spørgsmål om at kæmpe for min værdighed og for, overfor mine børn, ikke at blive en afdanket mand, der ikke kunne stå ved sig selv. Det var mit store held, at jeg blev tvunget til det, siger sangeren, der i dag også kan kalde sig stolt morfar til tre drenge.

Michael Falch: Åd konstant sovepiller

Michael Falch har aldrig været bange for at tale om sit alkoholmisbrug. Den dygtige sanger, der også har nydt stor succes som skuespiller i f.eks. "Rejseholdet", blev dog nødt til at rive stikket ud i 2001.

- Men det var ikke musikken og turnelivets skyld, at jeg havde svært ved at håndtere mit liv. At jeg fik så meget stress, drak alt for meget, åd sovepiller for at kunne sove. Det var ikke andens skyld end den indre uro, jeg havde. Men det vidste jeg ikke, før jeg var trådt ud af musikbranchen - jeg troede, at jeg ville få ro på, men tværtimod blev jeg mere urolig. For hvad skulle jeg så?, fortæller Michael Falch i et nummer af Psykologi.

Han formåede dog at gøre noget ved sit problem, og i 2002 var han i behandling på Behandligscenter Tjele. Et ophold, der betød, at han pludselig kunne se ind i sig selv og respektere, at opvæksten med to misbrugsforældre havde givet varige ar på sjælen.

- Det lave selvværd er en typisk bivirkning for mennesker, der er vokset op i dysfunktionelle familier. Om det er en hysterisk mor eller en vred far, en mor, der drikker, en, der slår- det bliver til en dysfunktion, som stjæler alt opmærksomheden i familien.

Michael Falch vendte sammenbrud til noget konstruktivt

- Senere har jeg kunnet bruge det, der skete for mig, i velgørenhedssammenhænge og menneske til menneske i rigtig mange tilfælde, hvor min rutsjetur er blevet til noget konstruktivt. Og det er stort, siger han.

Men også i musikken har den svære periode, hvor sangeren troede, at han aldrig skulle stå på en scene foran et publikum igen, medvirket til noget godt.

- Det tvang mig ud i nogle psykologiske processer, hvor man kommer ned i det mindre bevidste, og det præger mere og mere mine tekster, forklarer Michael Falch.

- Det, der er så vidunderligt, er, at det som man opfatter som en nedtur og fortvivlelse, når man kommer over det, kan vise sig at blive en kæmpe inspirationskilde, forklarer han.

Og han tilskriver især to ting, at det er gået ham så godt, siden han efter flere års deroute tog en drastisk beslutning om at ændre sit liv omkring årtusindskiftet: Træning og familie. Det fortalte han i november 2016 til BT.

Og så er der intet i livet, der bringer ham større glæde end barnebarnet:

- Jeg har aldrig nogensinde set så vild en livsgejst. som lille Hugo på syv måneder viser, nar han kravler rundt. Et smilende lille væsen. Jeg ved, det er sentimentalt, men for fanden hvor er det smukt og stort, siger han til BT.

Toppen af Poppen 2017

Michael Falch var den første deltager i efterårets udgave af "Toppen af Poppen" til at blive afsløret.

Den 60-årige sanger har sagt ja til at være i musikprogrammet, det skriver TV 2.

- Det er et af de længste tilløb til et ja, jeg nogensinde har taget, fortæller Michael Falch, der blev spurgt, om han ville være med, allerede tilbage i 2010, til TV 2.

Årsagen til, at det har taget syv år for sangeren at sige ja til det populære sangprogram bunder i, at han ikke har følt sig klar.

- Det bilder jeg mig så ind, at jeg er nu. Ærligt talt, så synes jeg også, at programmet er blevet konstant stærkere med årene. Det er blevet meget mere et musikprogram, siger han til TV 2.

Han skal nu ud i det danske land for at fortolke andre kunstneres sange. I forvejen, kender han dog nogle af de andre kendisser, som TV 2 har samlet sammen.

- Jeg kender lidt til nogle af dem, jeg skal være på hold med, men jeg glæder mig til at lære dem bedre at kende, også som sangskrivere, fortæller Michael Falch, der altså godt ved, hvilke andre musikere, der er med på årets "Toppen af Poppen"-hold.

Udover Michael Falch, består årets hold i "Toppen af poppen" af Dorthe Gerlach, Burhan G, Caroline Henderson, Søren Huss, Karl William og Aura Dione. Tidslinje:

18-04-2017: Michael Falch skal være med i "Toppen af Poppen"

01-03-2014: Michael Falchs datter smider tøjet

21-11-2013: Michael Falch i front for ny teaterkoncert

18-10-2013: Michael Falch: Åd konstant sovepiller

12-12-2012: Michael Falchs datter: Tvangsindlagt

21-07-2012: Michael Falch: Vaklede syg af scenen

27-03-2012: Michael Falchs datter: Jeg skar i mig selv

23-02-2012: Michael Falch: Frygter, at datteren bliver alkoholiker

20-09-2011: Springer ud som kunstmaler

17-03-2011: Paprika Steen: Grænseoverskridende sex

23-02-2010: Lasse Rimmer: Styrer rundt med BodilKort nyt

12-01-2010: Falch og Krebs: Starter firma sammen

09-01-2010: Bodil 2010: Se de nomineredeKort nyt

10-11-2009: Michael Falch: På druk igen

27-09-2009: Michael Falch: Forelsket i Paprika Steen

12-07-2009: Paprika Steen: Fik fornem filmpris

22-06-2009: Peter Viskinde: Sheriffen klar til at skyde på det hele

08-10-2008: Michael Falch: Unplugged sammen med KrebsKort nyt

16-01-2007: danish music awards: simon kvamm & co. igen

06-03-2003: MICHAEL FALCH: UD AF MØRKET

Sponsoreret indhold