Hollywood28. december 2017

Ben Affleck og Jennifer Garner holdt jul sammen

Selvom de tidligere på året officielt blev skilt, så valgte Jennifer Garner og Ben Affleck at fejre højtiden sammen
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/18.02626688.jpg
 Foto: All Over

Ben Affleck og Jennifer Garner fortsætter den gode skilsmissestil.

Derfor valgte de i år at holde jul sammen, det skriver E!Online.

For selvom det tidligere par officielt blev skilt tilbage i april, så har de besluttet sig for, at det ikke skal gå ud over børnene.

Sammen med parrets tre børn, Violet, 12, Seraphina, 8, og Samuel, 5, var parret i den amerikanske delstat Montana, hvor de fejrede jul sammen med familie og venner.

Ifølge en kilde, så havde parret en god jul uden de store problemer, det skriver E!Online.

At Ben Affleck og Jennifer Garner holdt jul sammen er bare endnu et bevis på, at man sagtens kan få det til at fungere, selvom man for ganske nyligt er gået fra hinanden.

Parret har nemlig hele tiden holdt fast i, at de vil være fælles om opdragelsen af deres tre børn.

Ben i behandling for alkoholmisbrug

Jennifer Garner var også ved Ben Afflecks side, da han tidligere på året afslørede, at han havde været i behandling for et alkoholmnisbrug.

- Jeg har færdiggjort behandling for mit alkoholmisbrug. Noget jeg har kæmpet med tidligere, og vil fortsætte med at kæmpe med, skrev han i marts på Facebook.

Hollywood-stjernen, der er kendt fra film som "The Batman" og "Argo", fortalte også, at gjorde det for familiens skyld. - Jeg vil leve mit liv fuldt ud og være den bedste far, jeg kan være. Jeg vil have mine børn skal vide, at der ikke er nogen skam i at bede om hjælp, når du har brug for det, skrev Ben. - Jeg er heldig at have familie og venner, inklusiv min Jennifer, der har støttet mig og taget sig af vores børn, mens jeg har gjort det arbejde, som jeg havde sat mig for.

Gik fra hinanden i 2015

Det var faktisk allerede tilbage i 2015, at Ben Affleck og Jennifer Garner gik fra hinanden, men altså først i år, at de endeligt blev skilt.

Men selvom parret altså gik fra hinanden tilbage i 2015, så har både Ben og Jennifer talt godt om den anden i adskillige interviews.

- Jen er en superheltemor. Hun er en fantastisk mor, og jeg er virkelig heldig at have hende som partner og co-forældre til de her børn. Vi gør vores bedste, vi sætter dem først. Det er det, vi gør, fortalte Ben Affleck sidste år til E!News.

Ben Affleck og Jennifer Garner mødtes under optagelserne til filmen "Daredevil" i 2003. Parret slog pjalterne sammen ved et bryllup to år senere, i 2005.

Mens Jennifer Garner såvidt vides stadig er single, så har Ben Affleck været sammen med TV-producenten Lindsay Shookus siden juli.

Du kan se billeder af Ben og Jen i galleriet herunder

Ben Affleck Jennifer Garner 26092016

Sponsoreret indhold