Hollywood8. januar 2017

Lindsay Lohan dropper sociale medier

2017 bliver begyndelsen på et helt nyt kapitel i skuespillerinden Lindsay Lohans liv.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7.08062946.jpg
 All Over Press

Et nyt år giver mulighed for en ny begyndelse.

Sådan er det også for den skandaleombruste Hollywood-skuespillerinde Lindsay Lohan, der har begyndt 2017 med at slette alle sine konti fra sociale medier. Det skriver Daily Mail.

Lindsay Lohan arbejder nemlig på at opbygge et nyt image omkring sig selv, der skal få hendes mange år med kokainmisbrug og skandaler til at falde i baggrunden.

Det afslører stjernen selv sammen med sine managere over for mediet.

- Hun befinder sig i en tid med forandringer og ser meget frem til at opleve, hvad det nye år bringer, lyder det fra staben bag Lindsay Lohan.

Selv bakker "Mean Girls"-stjernen op om udmeldingen med kommentaren:

- Jeg er meget begejstret for dette nye kapitel i mit liv.

Det seneste år har da også budt på flere store forandringer i den rødhårede skønheds liv.

I sommer fyldte hun 30 år, hun brød forlovelsen med den 23-årige forretningsmand Egor Tarabasov, og i oktober rev stjernen en del af sin finger af under en fisketur i Tyrkiet.

Slutningen af året rejste Lindsay Lohan afsted til Tyrkiet og Syrien for at hjælpe flygtninge i det krigshærgede område, og noget tyder på, at hun dér fandt sit kald.

Ifølge holdet bag Lindsay Lohan er planen, at skuespillerinden kommer til at lave meget mere hjælpearbejde i fremtiden.

Se flere billeder her:

Lindsay Lohan fylder 30

/ritzau/FOKUS

Sponsoreret indhold