Kendte3. marts 2020

”Luksusfælden”-eksperten blev skilt: Forelsket på ny

Kenneth Hansens 2019 blev præget af skilsmisse og ny kærlighed.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kenneth.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Efter syv års ægteskab blev ”Luksusfælden”-eksperten Kenneth Hansen, 36, skilt fra hustruen Rie.

– Jeg tror ikke, at der er nogen skilsmisser, der er nemme. Det er jo en krise, man skal gennemgå som menneske og far, fortæller Kenneth, da vi møder ham i hans lejlighed på Vesterbro.

Sammen med ekskonen har han sønnerne Holger på seks år og Johannes på tre.

Det, at der var børn involveret, gjorde skilsmissen ekstra hård.

Men selv om der ikke er noget sjovt ved en skilsmisse, har det også bragt udvikling med.

– Det har gjort mig til et mere helt og bedre menneske. Jeg blevet markant bedre til at tale om følelser inden for de sidste par år, det er der ingen tvivl om.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kenneth_2.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

– Jeg synes, at det er sindssygt modigt, at de tør stå frem med deres økonomiske problemer. Det er virkelig at tage ansvar for sit liv, fortæller Kenneth om de danskere, der hvert år stiller op i ”Luksusfælden”. (Foto: Thomas Laursen)

Flyttet sammen

I september flyttede tv-eksperten sammen med sin nye kæreste, Signe, i en lejlighed på Vesterbro.

Ligesom Kenneth har hun også to børn fra et tidligere forhold.

Med fire børn i huset er der også udfordringer med på vejen.

– Man skal lære hinanden at kende, og når der er børn, er der mange relationer, der skal bygges op, siger han og fortsætter:

– Jeg tror, at det ville være umuligt aldrig at have konflikter, når man har fire børn tilsammen. Men jeg synes, at det går over alt forventning.

I fritiden er det også kæresten og børnene, der fylder mest.

– Før brugte jeg meget tid på at løbe, cykle og dyrke triatlon, men det er der knapt så meget tid til, når man har små børn og et arbejde, som det jeg har, fortæller han.

Da Kenneth og kæresten skulle finde deres fælles lejlighed, var det ikke tilfældigt, at det blev på Vesterbro.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kenneth_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Tv-eksperten bor på Vesterbro, og han er vild med at bo i den pulserende storby.
– Jeg kan rigtig godt lide at gå ud og spise på gode restauranter og nyde de ting, som København har at byde på. (Foto: Thomas Laursen)

Her har han nemlig boet de sidste 15 år.

– Her føler jeg mig hjemme, det er et fedt og dejligt sted. Jeg er faldet for hele den diversitet, der er, og der er jo flere og flere børnefamilier, men der er forskellige samfundslag.

Lå ikke i kortene

Det er 12 år siden, at ”Luksusfælden” havde premiere på TV3, og Kenneth har været med på skærmen siden sæson 17.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/luksusfaelden_0.jpg
 (Foto: TV3)

Sammen med Mette Reissmann, 56, er Kenneth en af de mange eksperter, der hjælper danskere med dårlig økonomi i ”Luksusfælden”. (Foto: TV3)

– Før det sad jeg bag kameraet, fortæller eksperten, der nu har stået i front for programmet i fire år.

– Det har været en stor personlig rejse for mig pludselig at stå foran kameraet.

– Det lå ikke i kortene, at jeg skulle være i tv-branchen, og slet ikke foran kameraet, fortæller han yderligere og fortsætter:

– Var der nogen, der havde sagt det til mig for 8-10 år siden, havde jeg sagt, at den måtte de længere ud på landet med.

Sponsoreret indhold