Kendte14. august 2024 (opd. 14. august 2024)

Martin Storgaard og Lucas Lohmann fra "Nybyggerne" er blevet gift

TV 2-parret fik hinanden på en herregård i Odsherred

En fantastisk dag

LÆS OGSÅ: Martin Storgaard fra "Nybyggerne" i sygdomschok

Blandt et hav af solsikker og foran alle deres nærmeste blev Martin Storgaard og Lucas Lohmann – kendt fra TV 2-programmet ”Nybyggerne” – lørdag den 10. august erklæret ægtefolk.

Brylluppet fandt sted på en herregård i nærheden af parrets sommerhus i Odsherred, hvor de blev viet ved en dam.

– Receptionen blev holdt i stedets park, hvor der var pyntet op med picnickurve, livemusik og champagne.

– Vejret var heldigvis fantastisk, og det var virkelig godt, for vi havde ingen plan B.

– En helt magisk eftermiddag omkranset af vores nærmeste venner og familie, fortæller Martin Storgaard efter brylluppet til SE og HØR.

Det er så yndigt at følges ad – og yndigt så det ud, da Martin Storgaard og Lucas Lohmann forleden sagde ja til hinanden i et blomsterhav af solsikker, som de selv havde været ude at plukke hos en lokal landmand.
Det er så yndigt at følges ad – og yndigt så det ud, da Martin Storgaard og Lucas Lohmann forleden sagde ja til hinanden i et blomsterhav af solsikker, som de selv havde været ude at plukke hos en lokal landmand.
 Foto: Thomas Degner

Lykke i laden

Efter vielsen og receptionen rykkede festen over i stedets lade.

– Vi havde en fantastisk dag og glæder os til et langt og lykkeligt ægteskab sammen, jubler Martin.

Parret blev kendt i 2021, hvor Martin og Lucas deltog i sæson syv af ”Nybyggerne”.

De måtte dog se sig slået af Caroline og Reece Curran.

Sponsoreret indhold