Kendte9. november 2018

Nygift par dræbt under TO timer efter deres drømmebryllup

Et nygift ægtepar fra Texas døde blot halvanden time efter deres drømmebryllup, da deres helikopter styrtede ned på vej hjem fra bryllupsfesten lørdag aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/parret.jpg
 (Foto: Privat)

Will Byler og Bailee Ackerman Byler nåede blot at være gift i halvanden time, før at de på tragisk vis blev dræbt lørdag aften.

Parret var på vej hjem fra deres bryllupsfest i Uvalde Countym Texas, da deres helikopter af stadig uforklarlige årsager styrtede ned omkring klokken to natten til søndag.

Både Will og Bailey samt helikopterpiloten blev dræbt i ulykken.

Det skriver det amerikanske medie The Independent.

Det unge par, som begge læste på universitet, sagde lørdag ”ja” til hinanden ved en romantisk ceremoni på familiens ranch i det sydlige Texas.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/parret.jpg
 (Foto: Privat)

Will Byler og Bailee Ackerman Byler blev dræbt lørdag aften. Foto: Privat

Mange af parrets venner deltog i festlighederne og lagde billeder op af brylluppet på de sociale medier. Nu strømmer det i stedet ind med kondolencer fra parrets mange venner.

Jessica Stilley, der var brudepige, skriver blandt andet:

- Min kære Bailee Raye, mit hjerte er knust i en million stykker, mens jeg sidder her og tænker på at skulle leve resten af mit liv uden min bedste ven.

Helikopteren styrtede ned omkring 135 km vest for byen San Antonio i Texas. Årsagen til styrtet er endnu ikke klarlagt, men vil blive undersøgt af den amerikanske havarikommission.

Sponsoreret indhold