Kendte2. marts 2022

Spottet på fan-selfie: Er det et sugemærke på Pete Davidsons hals?

Det lader til at den unge komiker stadig er i fuld gang med at lære Kim Kardashian bedre at kende
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Er der noget, der kan få internettet til at diskutere, så er det heftigt snaveri – eller blot tegnene på, den slags er foregået – mellem 28-årige Pete Davidson og 41-årige Kim Kardashian.

Parret – som selvfølgelig allerede har fået parnavnet Kete – dater så vidt vides stadig i stor stil. Også selvom Kims eksmand, Kanye, har gjort sit til at få hende tilbage og samtidig ydmyge Davidson.

Og nu vækker et umiddelbart helt almindelig fanfoto pludselig opsigt på de sociale medier.

Opmærksomme Twitterbrugere er helt overbeviste om, at det er et sugemærke, der kan ses på den eftertragtede ”Saturday Night Live”-komikers hals, da han forleden poserede med en fan på gaden ved navn Gabriela.

- Pete Davidson sagde, at det var rart at møde mig. Ingen af jer skal bryde om at tale til mig, joker hun i sin tekst til billedet.

Artiklen fortsætter under opslaget:

Kom så, Kim

Og ”King of Staten Island”-stjernen har da ganske rigtigt et rødt mærke – dog ikke af betydelig størrelse – på sin hals, hvilket får fans til at konkludere, at Kim Kardashian, som Pete Davidson har datet siden efteråret, har givet den gas og kysset til.

- Er det et sugemærke, er der en, der spørger, før en anden svarer:

- Det ligner det.

En tredje tilføjer:

- Kom så, Kim. Bare tag for dig af alt det, du har manglet.

Selvom det celebre par ikke har kissemisset særligt meget ude i offentligheden, så ved det absolut, hvordan de skal vise verden, at de nyder hinandens selskab. Således fik vi deres allerførste kys at se, da de spiste sammen på valentinsdag i New York.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/untitled1.jpg
 Foto: Twitter, MEGA

Er det mon et lille sugemærke, som Kim har efterladt på Petes hals? (Foto: Twitter, MEGA)

Romancen blomstrede allerede, efter de to kyssede i underholdningsshowet ”Saturday Night Live” i en Aladdinsketch, og en måned efter gik de to sammen på date – Davidson med hvad der lignede et sugemærke på halsen.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20220215-205849-3-1920x2880we_1.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Kim og Pete nød selvfølgelig hinanden på valentinsdag i sidste måned. (Foto: Ritzau Scanpix)

Slettede sin instagram

Det er ellers ikke helt uden drama, at Pete og Kim har fortsat deres relation.

Kanye West har nemlig længe været efter Pete Davidson på det sociale medie, da han bestemt ikke er tilfreds med dennes romance med rapperens eks.

Kanye West har derfor i flere uger svinet Pete Davidson til i en lang række hidsige og opsigtsvækkende Instagram-opslag.

Opslag, som blandt andet fik 41-årige Kim Kardashian til at række ud til Kanye West og bede ham om at stoppe med at skrive om Pete Davidson.

- Du er ved at skabe et farligt og uhyggeligt miljø, og nogle vil forsøge at skade Pete, og det vil være din skyld, skrev den 41-årige Kardashian i en besked, som Kanye West efterfølgende delte på sin profil.

Om det krøb ind under huden på Pete med al den drama på internettet, er ikke til at vide, men han besluttede sig endda for at slette sin Instagram.

Sponsoreret indhold