Vi har mere sex
Der er kommet mere liv og kærlighed i lejligheden i Esbjerg, efter at Sandra og Jonas deltog i ”Rigtige mænd – nu med damer”.
– Vi har mere sex, og vi er blevet gladere for hinanden, siger 32-årige Sandra, da SE og HØR besøger dem i lejligheden i Esbjerg, fem måneder efter at kameraet slukkede i programmerne.
Selv om der er kommet mere liv i soveværelset, skal parret bruge hjælp , hvis de skal opfylde drømmen om at blive forældre. De har de sidste to år været igennem syv fertilitetsbehandlinger, men nu ser det ud til, at der er lys forude.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det 3. hold af ”Rigtige mænd” bestod af Jonas, Bjørn, Michael ”Meske” og Kim ”Mummie”. (Foto: DR)
– Min sædkvalitet er gået fra 0,67 procent til 31 procent. Så der er noget om, at det, du spiser, er det, du bliver, jubler 36-årige Jonas, som ikke var klar over, hvor dræbende en effekt cigaretter og junkfood havde på sædcellerne.
– Der er krudt nok, så nu kan vi få barn med reagensglas, forklarer Jonas, der tidligere havde fået besked fra lægerne om, at hvis de skulle være forældre, måtte det være med donorsæd.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Da parret mødte hinanden for ti år siden, var planen egentlig, at de ikke ville have børn. – Vi tændte nok på, at vi kunne leve, som vi ville, men da vi blev ældre, fik vi nogle andre værdier, siger Sandra. (Foto: Dan Mariegaard)
– Jeg føler mig helt sikkert mere som mand nu. Jeg følte mig som en uduelig mand, da jeg havde så dårlig sædkvalitet. Det går ud over éns mandighed, for man er vel sat i verden for at være avlsdyr, siger den sympatiske vestjyde, der bliver bakket op af kæresten gennem de sidste ti år.
– Vi er glade for, at Jonas nu kan selv, kommer det med et smil fra Sandra, der til daglig arbejder som social- og sundhedsassistent.
Søren Holm fra ”Rigtige mænd”: Gift med sin Tanja
Chancerne er vokset
Forhåbentlig er 8. gang nu lykkens gang.
– Nu er chancen for graviditet 40-45 procent. Før var den på 20 procent, så vi kommer lidt tæt på nu, siger Sandra.
– Jeg har fået taget æg ud. De er ved at blive befrugtet, og så skal jeg have sat æggene op igen, forklarer hun.
– Der er to æg, der ser gode ud, men de sætter kun ét op ad gangen, siger Jonas.
Julle fra ”Rigtige mænd”: Naboen skred med hans kone
Artiklen fortsætter under billedet ...
Forhåbentlig kommer der snart endnu et medlem af den lille familie i Esbjerg. – Vi skal snart lave en lille unge, så vi kan få fyldt lejligheden ud, griner Sandra. (Foto: Dan Mariegaard)
Parret tør dog ikke glæde sig alt for tidligt.
– Vi har prøvet syv gange, hvor der ikke er kommet noget ud af det, så vi passer på os selv og jubler ikke endnu.
Lindy fra "Rigtige mænd": Løj sig til nyt job
– Det kan godt være, jeg er stor, men jeg er også skrøbelig, når det gælder sådan noget, siger Jonas, der arbejder som lastvognsmekaniker.
Livet er lettere
Mens sædkvaliteten og kærligheden er vokset, er der blevet meget mindre af både Jonas og Sandra. Han har smidt 20 kilo, mens hun er blevet 17 kilo lettere.
– Det var fedt at gøre det i fællesskab, siger parret, der tidligere brugte lidt for meget tid på sofaen med snacks og junkfood.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Hunden Balther har også tabt sig, da parret er begyndt at gå flere længere ture. (Foto: Dan Mariegaard)
– Vi har fået et sundere parforhold, og vi har fået mere overskud til hinanden, siger Sandra.
– Vi har fået skidegodt humør og bedre energi, mener Jonas, der har startet et træningshold op med nogle venner og kollegaer, mens Sandra er begyndt at spille golf.
”Rigtige mænd”-Lindy tog 10 kg på i julen
Og så er der også kommet gang i kødgryderne.
– Vi tænker over at spise mindre snacks, og så sørger vi for, at der er både noget grønt og kød, når vi spiser, siger parret, der ikke har nogen planer om, at de skal tilbage på sofaen.
– Vi skal fortsætte med den sunde livsstil. Vi er ikke perfekte, men det går meget godt, siger Sandra.
– Det skal vare resten af vores liv, slår Jonas fast.