Märtha Louise og Durek Verett afslører: Vi har mistet venskaber
LÆS OGSÅ: Kongehusekspert med klar udmelding: Hold dig væk!
Lørdag skal ét af de mest omtalte royale kærestepar giftes - men Durek Veretts og prinsesse Märtha Louises forhold har langt fra altid været en dans på roser.
Faktisk har det kostet flere venskaber. Det afslører parret i et stort interview med Hello! Magazine.
Her fortæller Märtha Louise, at hun som offentlig person altid har været vant til at modtage meget kritik for hendes spirituelle evner, men det er accelereret i den tid, hun har kendt shamanen Durek Verett.
- Siden jeg mødte Durek er kritikken fordoblet. Jeg var ikke klar over, at der var så mange niveauer af racisme, før jeg mødte ham, mikroaggressionerne og opfattelsen af, at fordi han er sort, kan han ikke stoles på, fortæller hun.
Det er ikke første gang, parret har udtalt sig om racisme. Senest udtalte Durek Verett i en podcast, at han måtte forlade et royalt bryllup mellem prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg og greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der blev afholdt i Danmark - fordi han eftersigende blev udsat for både chikane og racisme.
Men kærligheden mellem de to har indtil nu overlevet modvinden - både de familiære kriser og dem, der handler om Dureks shaman-virksomhed.
- Märtha og jeg har været gennem mange storme, men nu føler vi, at vi kan klare alt sammen - det har gjort os stærkere, siger Durek Verett i interviewet med Hello! Magazine.
Detaljer afsløret: Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett forbyder disse farver til deres bryllup
Lørdag siger de ja til hinanden og til kærligheden ved en storslået tre dage lang bryllupsfejring i Norge. Selve dækningen af bryllupet har parret solgt eksklusivt til Hello! Magazine og Hola.