Kongelige20. februar 2018

Prins Henriks bisættelse ændrer tradition i det svenske kongehus

Det svenske kongehus ændrer på tradition af respekt for prins Henrik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/henrik1.jpg
 Foto: Peter Grosen, All Over Press

Prins Henrik bliver bisat i dag klokken 11.00 fra Christiansborg Slotskirke, og det har fået det svenske kongehus til at ændrer på en af deres traditioner.

Det skriver svenske Expressen.

I dag fylder svenske prinsesse Leonore nemlig fire år, og normalt ville det svenske kongehus sende nye officielle billeder ud af den lille prinsesse allerede fra morgenstunden. Ligesom man også gør herhjemme, når de kongelige fylder år.

I år må den svenske befolkning dog vente på at se de nye billeder af den fireårige prinsesse.

- Vi kommer til at publicere nye billeder af prinsessen, men det kommer til at ske om eftermiddagen, efter bisættelsen er slut, fortæller Margareta Thorgren, der er informationschef ved det svenske hof til Expressen.

- Det er af respekt for bisættelsen, at vi gør det, fortæller hun ligeledes.

Udover at man altså vælger at holde billedet af prinsesse Leonore tilbage, så kommer prins Henrik også til at blive hædret på dagen i Stockholm. Prins Henrik var ridder af Serafimerordenen, der er den fineste orden, man kan få i Sverige, derfor vil klokkerne på Riddarholmskyrkan i Stockholm ringe fra klokken 12.00 og en time frem i dag.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/7.08956017.jpg
 Foto: All Over Press

Prinsesse Leonore ses her sammen med sin mor, prinsesse Madeleine. (Foto: All Over Press)

Bisættelsen bliver kun for nærmeste familie

Prins Henrik bliver bisat i dag klokken 11.00 fra Christiansborg Slotskirke.

Her forventes der, at der kommer omkring 60 gæster.

I sidste uge meddelte kongehuset, at bisættelsen efter prins Henriks eget ønske bliver en "mindre ceremoni med nærmeste familie" samt ganske få andre, der stod prinsgemalen nær.

Prins Henrik sov stille ind tirsdag aften klokken 23.18 på Fredensborg Slot – samme dag som han blev fragtet til det nordsjællandske slot efter at have været indlagt på Rigshospitalet i en længere periode.

Prins Henrik havde sin 77-årige hustru, dronning Margrethe, samt sine to sønner, 49-årige kronprins Frederik og 48-årige prins Joachim, ved sin side, da han sov ind.

Også barnebarnet prins Felix, 15, var på Fredensborg Slot tirsdag aften, da prinsgemalen gik bort.

Kongehuset har allerede meldt ud, at der vil være hofsorg i en måned frem til og med 14. marts i forbindelse med prinsgemalens død.

I den periode vil dronningen og den kongelige familie samt hoffet ikke deltage i selskabelige eller underholdende arrangementer.

Desuden vil der bæres der mørkt tøj ved offentlig fremtræden.

Du kan se flere billeder fra prins Henriks liv i galleriet herunder

Prins Henrik - hans liv

[node:cta:sn]

Sponsoreret indhold