Det frække10. januar 2022

Sådan tackler du din kærestes jalousi

Her er parterapeutens fem skridt til at overkomme jalousien i forholdet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockxfour578582.jpg
 FOTO: MEGA

Snager din kæreste i din mobil, skælder dig ud, når du har talt med en anden fyr til en fest, anklager han dig for utroskab, når du kommer sent hjem fra byen?

Så faldt din kæreste nok i jalousigryden som barn.

Fjernbetjent sexlegetøj booster forholdet

Lidt jalousi er fint, for det viser, at der er passion. For meget ubegrundet jalousi er til gengæld ødelæggende for et forhold.

Og selvom jalousien i første omgang er din partners bord - og derfor noget han/hun bør arbejde med - kan du faktisk også gøre noget.

Det fortæller den danske sexolog og parterapeut Michael Fray, der dog vender det hele lidt på hovedet. For han mener, at du skal undersøge, om du også selv er meget jaloux.

- Ofte stammer jalousi fra vores opvækst, hvor du ikke er blevet prioriteret tilstrækkeligt. Du har måske oplevet, du ikke var vigtig, og at alt andet var vigtigere end dig. Far har måske haft mere travlt med jobbet, og mor med dine søskende. Det kan også være, at dine forældre havde mere travlt med alkohol og andet end dig, siger Fray, har disse fem bud på måder, du kan tackle jalousien i dit forhold.

1. Selvværd

Hvis du er jaloux også, så start på dagligt at lave selvværdsøvelser. Før en lille dagbog, hvor du hver dag finder og noterer tre beviser på, at du faktisk er vigtig og værd at elske.

2. Forstå

Prøv at forstå, hvor han eller hun kommer fra. Hvornår i sit liv har din partner lært, at han/hun ikke er vigtig. Prøv også at få øje på, hvordan der kompenseres for det skjulte lave selvværd. Vores forhold bliver lettere, når vi forstår os selv og vores partnere bedre.

Her er Danmarks frækkeste lingeri

3. Sprog

Sørg for at fortælle og vise din partner, at han/hun er vigtig for dig. Find eventuelt din partners ”kærlighedssprog”, og sørg for at bruge det jævnligt for at vise, at partneren er vigtig.

Du kan bidrage til at øge din partners selvværd ved at rose og komplimentere for, hvad vedkommende er - og ikke for hvad han/hun gør. Giv udtryk for, at du nyder bare at være sammen med ham eller hende. Sig at du elsker, hvad han/hun ER.

4. Kommunikation

Start den svære snak om jalousien. I må sammen erkende at der er en udfordring. Hvis du selv har den, så indrøm det og være sårbar. Det vil sikkert lukke op for, at din partner får lyst til at dele sin historie med dig også.

Tal også om hvad der er ok og hvad der ikke er ok i jeres forhold. Hvis din partner har ønsker eller krav, som du ikke selv har lyst til at være med på, så spørg ind til, hvad det vil få din partner til at føle, hvis du overholder ønsket eller kravet, OG hvad din partner vil føle, hvis du ikke gør. Formålet er ikke at prøve din partner af, men at forstå hvad det vil få ham eller hende til at føle.

5. Frygt

Er den bagvedliggende følelse i virkeligheden frygt. Så kan I tale om denne frygt. Er det frygt for at blive forladt, frygt for at du opdager, at du ikke synes, din partner er vigtig eller noget helt tredje. Igen hjælper det at søge forståelse for den anden og specielt de bagvedliggende følelser.

Når I kommer dybere ned i de bagvedliggende mønstre og følelser, så spørg din partner, hvad han eller hun i virkeligheden har behov for. Når I begge ærligt kan dele, hvad I føler, og hvad I har behov for, så er I kommet langt.

Få større penis her

Sponsoreret indhold