Martin Storgaard og Lucas Lohmann fra "Nybyggerne" er blevet gift
En fantastisk dag
LÆS OGSÅ: Martin Storgaard fra "Nybyggerne" i sygdomschok
Blandt et hav af solsikker og foran alle deres nærmeste blev Martin Storgaard og Lucas Lohmann – kendt fra TV 2-programmet ”Nybyggerne” – lørdag den 10. august erklæret ægtefolk.
Brylluppet fandt sted på en herregård i nærheden af parrets sommerhus i Odsherred, hvor de blev viet ved en dam.
– Receptionen blev holdt i stedets park, hvor der var pyntet op med picnickurve, livemusik og champagne.
– Vejret var heldigvis fantastisk, og det var virkelig godt, for vi havde ingen plan B.
– En helt magisk eftermiddag omkranset af vores nærmeste venner og familie, fortæller Martin Storgaard efter brylluppet til SE og HØR.
Lykke i laden
Efter vielsen og receptionen rykkede festen over i stedets lade.
– Vi havde en fantastisk dag og glæder os til et langt og lykkeligt ægteskab sammen, jubler Martin.
Parret blev kendt i 2021, hvor Martin og Lucas deltog i sæson syv af ”Nybyggerne”.
De måtte dog se sig slået af Caroline og Reece Curran.