Kendte16. juni 2016

Står berømt radiovært bag Maddies forsvinden?

En britisk TV-kanal har afsløret, at den kendte radiovært Sir Clement Freud i årtier misbrugte små piger - og da han tilmed havde en ferielejlighed i samme område, som britiske Madeleine 'Maddie' forsvandt for ni år siden, mener flere nu, at han bør undersøges i sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/til_facebook_maddie.jpg
 (Foto: All Over)

Han blev slået til ridder af Dronning Elizabeth tilbage i 1987. Han er barnebarn af verdens nok mest kendte psykoanalytiker Siegmund Freud. Og han var i mange år været en elsket vært på det populære radioprogram ’Just a minute’ på Radio 4.

Men er radioværten Sir Clement Freud - der døde i 2009 - nøglen til at løse gåden om britiske Madeleine ’Maddie’ McCann, der for ni år siden forsvandt under en ferie med sine forældre og søskende i Portugals Praia da Luz?

Ja, det mener flere nu, efter at det er kommet frem, at den afholdte radiovært bar på en yderst dyster hemmelighed. I denne uge er det nemlig kommet frem, at Sir Clement Freud i årtier misbrugte små piger seksuelt.

Det skriver The Daily Telegraph.

Og ikke nok med det, så havde radioværten en villa i Praia da Luz i Algarve i Portugal – tæt på den ferielejlighed, hvorfra den dengang tre-årige Madeleine forsvandt, mens hendes forældre Kate og Gerry McCann spiste tapas sammen med nogle venner på en nærliggende restaurant.

Derfor mener flere nu ifølge det britiske medie, at Sir Clement Freud - selv om han døde i 2009 - bør undersøges. Flere mener, at politiet bør granske, om radioværten var i Praia da Luz den skæbnesvangre dag i begyndelsen af maj 2007, hvor Maddie forsvandt som dug for solen.

Ifølge det britiske medie er Maddies forældre ”forfærdede” over nyheden. Efter deres datter forsvandt, blev forældrene gode venner med radioværten – de har blandt andet besøgt Sir Clement Freud i hans hjem.

De har også været i kontakt med ham via telefon og mail.

Det var tv-kanalen ITV, som afslørede den berømte radiovært som pædofil i et dokumentarprogram. To af hans ofre valgte tirsdag at stå frem. Hans enke, Lady Freud, har udskyldt på mandens vegne og fortæller, at han er "dybt chokeret og bedrøvet" over mandens misbrug af børn.

3. maj i år var det ni år siden, at den dengang 3-årige Maddie forsvandt.

Siden har politi i både England og Portugal efterforsket den mystiske sag, men den dag i dag har der endnu ikke være noget gennembrud i sagen.

Det er ’Operation Grange’, der stadig arbejder med sagen i dag. Ifølge britiske medier har sagen kostet over 112 millioner kroner. Tidligere har 29 efterforskere arbejdet fuldtid med sagen. Sidste år blev sagen dog nedprioriteret, så der i dag kun arbejder fire efterforskere med at opklare ’Maddie’-mysteriet.

For nylig kom det frem, at politiet i dag mener, at Maddie var offer for et indbrud, der gik galt. Men der er altså ingen klare beviser i sagen.

Hvis Maddie er i live, er hun 13 år i dag.

Se billeder fra sagen herunder:

Madeleine 'Maddie' McCann

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_110.png

Sponsoreret indhold