”Wetter” idømt 60 dages fængsel for vold
Med dommerstemmerne 2-1 i Københavns Byret er Kasper ”Wetter” Wettergreen fra ”Bikini Island” netop blevet dømt 60 dages ubetinget fængsel for at have slået Daniel fra ”Robinson Ekspeditionen” i januar i år.
Han ankede på stedet dommen til landsretten.
Retsmødet i dag var fortsættelsen af sagen, der begyndte i retten 26 maj i år. Du kan læse alt om den første retsdag her
26. januar blev Daniel Andersen slået på diskoteket Billy Booze efter årets Reality Awards. ”Wetter” var sigtet for at have slået Danel, så han faldt og slog tre tænder ud.
På dagens retsmøde afgav to vidner forklaring. Det ene vidne, en bartender på Billy Booze, forklarede, at Daniel landede for fødderne af hende, men at hun ikke så, hvem der slog. Det andet vidne, en BT-fotograf forklarede, at der opstod tumult af flere omgange den pågældende aften, men at han ikke så episoden med Daniel.
I sine afsluttende bemærkninger lagde anklager Mariam Khalil fra Københavns Politi vægt på, at der ifølge hende kun havde været et uafhængigt vidne i sagen, og at Wettergreens tidligere voldsdomme var en skærpende omstændighed. Hun krævede derfor mindst 60 dages ubetinget fængsel.
Robinson-Daniel: "Wetter" skal have sin straf
Omvendt mente Kasper Wettergreens forsvarsadvokat, Michael Steffensen ikke det var bevist udover en hver rimelig tvivl hvem, der slog.