Kurt Kragh om Emilie Meng og Louise Borglit: Hvorfor skulle de dø?
Hvor er Emilie? Det spørgsmål optog hele landet i flere måneder.
For hvad var der sket med den kønne 17-årige gymnasieelev fra Korsør, siden hun forlod stationen den 10. juli sidste år sent på natten for at gå hjem?
Svaret kom juleaftensdag, da Emilie Mengs lig blev fundet i en sø ved Borup på Midtsjælland. Da stod det klart, at hun var blevet dræbt, men hvem der har gjort det, ved politiet stadig ikke.
Der er dog ingen tvivl om, at hun er faldet i kløerne på en seksualforbryder. Det mener tidligere kriminalkommissær Kurt Kragh, der i 27 år var efterforsker i Rigspolitiets Rejsehold, da SE og HØR beder ham forklare, hvorfor sidste års to meget omtalte kvindedrab er så svære at opklare.
– Jeg er ikke i tvivl om, at motivet er begær. En 17-årig pige, der går i Korsør klokken fire om natten, er i risikogruppen. Men når motivet er begær, altså seksualitet, kan sagen blive meget svær at opklare, for så er der ofte meget langt fra gerningsmanden til offeret.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Er dette Louises morder?
Højgravid
Heller ikke 32-årige Louise Borglits morder er fundet. Hun var gravid i 7. måned, da hun blev dræbt i Elverparken i Herlev den 4. november.
– Her bliver det for alvor svært, for det er meget svært at finde et motiv. En højgravid kvinde bør ikke være i risikogruppen for at blive overfaldet af en seksualforbryder, og der er heller ikke noget, der tyder på, at det er det, der er sket. Altså er begær ikke motivet, konstaterer Kurt Kragh, som gør opmærksom på, at han kun kender de to meget omtalte drabssager fra medierne.
Til gengæld er der to andre mulige motiver, som han straks ville interessere sig for, nemlig jalousi eller et æresrelateret motiv.
– Hvis der er en sådan relation, er der gode muligheder for at opklare sagen, fastslår han.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Louise Borglit blev knivdræbt, da hun var ude for at lufte sin søsters golden retriever. Hun var gravid og ventede en søn, som heller ikke overlevede. Hun blev bisat med ham i sine arme. (Foto: Privat)
Raket-Madsens DNA bruges i uløste svenske mordsager
Psykisk syg
Det kan dog også ende med, at politiet aldrig finder motivet, eller at der ikke er noget.
– Der kan være tale om en psykisk syg person. I sådanne tilfælde er der ofte tale om skizofrene, som hører stemmer, forklarer den tidligere kriminalkommissær.
På spørgsmålet, om der også kan være tale om en mand, som hader en helt anden kvinde, svarer Kurt:
– Ja, det sker indimellem, at gerningsmænd projicerer deres vrede over på andre. En mand har eksempelvis haft et skænderi med kæresten, og så kommer det til at gå ud over den første kvinde, som han møder.
Kurt Kragh nævner drabet på den 18-årige Kirsten Larsen i Viborg i 1991 som et kendt eksempel på et sådant drab:
– Hun var en af to unge piger, som en nat blev overfaldet og slået i hovedet med sten. Senere viste det sig, at en marokkaner havde slået dem ned. Han var vred over, at han var blevet frastjålet sin skindjakke af nogle soldater.
Artiklen fortsætter under billedet ...
En hundelufter opdagede Emilie Meng i denne lille sø ved Regnemarks Bakke nær Borup. Det er mere end 60 km fra det sted, hvor hun sidst blev set i live. (Foto: Ritzau)
Raket-Madsens DNA bruges i uløste svenske mordsager
Spor er gået tabt
Der er også et andet forhold, som gør drabet på Louise Borglit svært at opklare, nemlig at det foregik udendørs.
– Meget går tabt, når drab foregår i det fri. Der vil altid være flere spor, når de sker indenfor, lyder det fra Kurt Kragh.
Vigtige spor kan derfor bogstaveligt talt være vasket væk den novembernat i Herlev. Det var nemlig ikke alene mørkt, men også vådt, da Louise Borglit iført sin svogers regntøj og gummistøvler gik over i parken for at lufte golden retrieveren Maggie.