Hollywood12. april 2018

Trods utroskab: Tristan med, da Khloé fødte

Khloé Kardashians utro kæreste ved hendes side, da hun fødte
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/khloe-12042018.jpg
 Foto: All Over Press
Utro Tristan Thompson var med på fødestuen da Khloé Kardashian torsdag fødte parrets datter, rapporterer Page Six. Kun få dage efter at Tristan blev fanget i utroskab med stripklub-bartenderen Lani Blair i New York City, fødte 33-årige Khloé en lille datter på Hillcrest Hospital nær Cleveland, Ohio. Med ved fødslen var også hendes mor, Kris Jenner, og søstrene Kim og Kourtney Kardashian.
Hele Kardashian-klanen er angiveligt rasende på Tristan Thompson, fordi han på det groveste har svigtet og ydmyget Khloé under graviditeten ved at muntre sig med fremmede damer. - Resten af familien vil helst se hans skosåler, men på trods af, hvad der skete i new York, ønskede Khloé, at han var til stede ved fødslen af deres datter, siger en kilde til Page Six. The Blast rapporterer, at der var posteret en sikkerhedsvagt foran Khloés fødestue, så ingen uvedkommende kunne trænge ind.

- Khloé føler sig ydmyget

Det var i weekenden, mens højgravide Khloé var i Cleveland, hvor hun har planlagt et liv sammen med 27-årige Tristan, at han tilbragte natten med Lani Blair på et hotelværelse i new York. - Da Khloé hørte om utroskaben, røg hun helt op i det røde felt. Hun var knust, da hun så billederne af ham og den kvinde. Hun er ikke kun såret. Hun er ydmyget og frygtede for deres barns helbred. Hvordan kunne han finde på at gøre det - og så endda så offentligt - når deres barn kunne komme til verden inden for en uge, siger en kilde til Page Six.
Det er Khloés første barn, mens Tristan Thompson er far til en søn fra et tidligere forhold. Barnet er det tredje, der er født i Kardashian/Jenner-klanen i år. Kim Kardashian og Kanye West fik en datter i januar, mens Kylie Jenner og kæresten Travis Scott blev forældre til endnu en lille pige i februar.

Mens hun har født har hun skullet håndtere, at hendes kæreste og faderen til hendes barn har været hende utro - adskillige gange, og endda mens hun var gravid.

Utroskabsskandalen har stresset en i forvejen presset Khloé Kardashian.

Og skandalen kan have været med til at sætte fødslen i gang.

- Hvis det har indflydelse på noget, så kan det være, at det starter veerne, men det er okay, for hun er alligevel så tæt på sin terminsdato, vurderede fødselslægen Bruce K. Young over for Us Weekly i denne uge.

- Hvis du måler niveauet af stresshormoner i moderen, så vil du se en tilsvarende stigning af stresshormoner hos babyen. Hvis det sker over en længere periode, har det helt sikkert indflydelse på babyens udvikling. En kort eksponering er ikke noget betydningsfuldt, forklarer lægen.

Selv om det en meget kortvarig stress-situation for Khloé, kan den emotionelle stress dog have alvorlige konsekvenser på længere sigt.

- Der foregår en en stor følelsesmæssig omvæltning lige nu, og det kan faktisk nogle gange forstyrre moderens evne til at knytte sig til sin baby, lyder det fra dr. Bruce K. Young.

- Jeg vil anbefale, at moderen og faderen i disse omstændigheder får en snak med hinanden, tilføjer fødselslægen.

Sponsoreret indhold