Nyheder13. maj 2018

Røverne løb med dyrt ur: Hans Lindberg overfaldet i København

Håndboldstjernen Hans Lindberg blev i sidste weekend overfaldet under en bytur i København. Røverne stjal hans dyre og unikke Hublot-ur, der blev fremstillet i forbindelse med det tyske mesterskab med HSV Handball, og der findes cirka 20 eksemplarer af uret i verden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-37331_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

En bytur i sidste weekend i det indre København endte alt andet end festligt for håndboldstjernen Hans Lindberg.

Den 36-årige håndboldstjerne, der til daglig bor i Berlin, blev nemlig på bestialsk vis overfaldet og røvet under sin bytur – og røverne løb af sted med et særdeles dyrt og uerstatteligt minde.

Hans Lindberg fik således stjålet sit dyre ur, et schweizisk ur af mærket Hublot.

Uret er tilmed uerstatteligt og unikt, da det blev fremstillet i forbindelse med det tyske mesterskab med HSV Handball, og der findes cirka 20 eksemplarer af uret i verden.

Hans Lindberg anmeldte efterfølgende røveriet til politiet, men har nu også valgt at efterlyse uret på sin Facebook-profil i håb om, at han kan blive genforenet med sit ur.

- Jeg skriver det her opslag for at advare andre og i et lille håb om specielt at se mit ur igen. Jeg var i Kbh sidste weekend, hvor jeg efter en aften ude i byen blev overfaldet midt på gaden i indre by. Her fik jeg blandt andet stjålet mit Hublot ur.

- Uret er specielt fremstillet i anledning af vores tyske mesterskab med HSV Handball, og der findes cirka 20 stk. Kendetegnet ved logoet inde i uret ( som vist på billedet). Overfaldet er meldt til politiet, skriver han i sit opslag på Facebook, hvor han også har delt et billede af det specielle ur.

Det er desværre ikke første gang, at røvere i det københavnske natteliv går bevidst efter dyre ure. Så sent som i nat blev der ifølge Ekstra Bladet stjålet dyre ure under flere røveritilfælde i hovedstaden.

Omkring klokken halv fire blev en mand frarøvet et sjældent Patek Philippe ur, der kun findes fire af i verden. Uret har en værdi af 650.000 kroner.

Desuden blev en norsk turist frarøvet sit ur, da han var ude og lufte sin hund. Uret er også af mærket Patek Philipe og har en værdi af 312.000 kroner.

Herunder kan du se et galleri med andre danske kendte, der har mærke-ure på armen:

Danske kendte dyre ure Rolex Caroline Fleming Mascha Vang Prins Nikolai

Sponsoreret indhold