Frederik tager jorden rundt trods smerter: Risikabel rejse
Pligten kalder, selv om sygesengen stadig er lun.
Sådan er status for kronprins Frederik, som indledte september med at blive opereret i ryggen for en diskusprolaps, men allerede er på vej på strabadserende udlandseventyr.
I morgen torsdag går turen nemlig mod Kina – nærmere betegnet Beijing, hvor Beijing Design Week venter i tre dage, før Frederik atter vender snuden mod København.
Kronprinsesse Mary: Sådan har Frederik det efter operationen
Dermed venter to udmattende flyveture på cirka ni timer – en hård omgang for selv den mest veltrænede ryg og ikke mindst for en nyopereret af slagsen.
Ugen efter flyver IOC-medlemmet til Argentina for at pleje sportsarbejdet, inden destinationen senere på måneden hedder Australien.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kronprins Frederik tager sit arbejde i IOC (Den Internationale Olympiske Komité, red.) meget seriøst og drager derfor snart til Argentina. Her er han til OL i 2016 i Rio de Janeiro. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Tidligere har det heddet sig, at man efter et indgreb mod diskusprolaps skulle holde sig i fuldstændig ro lang tid efter, men eksperter har fundet frem til, at patienter som Frederik gerne må komme op af sengen og ud.
– Efter en diskusoperation anbefaler man, at man skal i gang stille og roligt og veksle mellem at ligge, sidde og stå under hensyn til de smerter, man har, fortæller Lene Mandrup Thomsen, fysioterapeut hos Gigtforeningen, som vejleder diskuspatienter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kronprinsen lader til at være kommet i bedring efter diskusprolapsoperationen på Riget i begyndelsen af september. (Foto: Peter Grosen)
TV-læge: Frederiks operation kan have været akut
Læge bekymret for Frederiks ryg
– I tiden efter operationen får man i starten smertestillende, som man så trapper stille og roligt ud af, forklarer hun og advarer samtidig vores kommende konge.
– Presser man sig for meget, får man smerter. Så man skal hele tiden tage hensyn til, om det gør ondt.
– Han er i forvejen en veltrænet mand, så han kommer nok rimelig hurtigt i gang igen, siger Lene Mandrup Thomsen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
– Jeg kan forestille mig, at han er gået i gang med et styrketræningsforløb sammen med en fysioterapeut, siger Lene Mandrup Thomsen fra Gigtforeningen. (Foto: Peter Grosen)
Bange i begyndelsen
Allerede for nylig var kronprinsen på sine første officielle opgaver efter operationen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det var en noget mekanisk kronprins, der for nylig skulle tale til ITS World Congress i København. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Mary trækker læsset: Alene på skansen
Kronprinsesse Mary: Tager Alexandras job
Stivhed i ryggen er en ganske naturlig reaktion, men der kan også være dybere årsager til, at kronprinsen endnu ikke er helt på toppen.
– Efter at have haft så mange smerter, som man har med en diskusprolaps, er mange også bange – for at det gør mere ondt. Men når først man kommer i gang og mærker, at det går, så bliver det godt, forklarer Gigtforeningens ekspert.
Kronprins Frederiks smerter blev første gang omtalt, da han i foråret måtte forklare, at han ikke ville være på toppen under sin løbende fødselsdagsfejring, Royal Run.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sådan så det ud, da Frederik var med familien i Skagen i juli. Han måtte hele tiden holde pauser og sætte sig på hug for at dulme sine smerter. (Foto: René Schütze)
Under den efterfølgende ferie i Skagen var det så tydeligt for enhver, at kronprinsen havde smerter.
Han måtte konstant stoppe op og støtte sin ryg for at kunne holde smerterne ud.
Allerede i august kunne SE og HØR afsløre, at Frederiks rygsmerter var værre end antaget, og en måned senere – søndag den 2. september – røg han så på operationsbordet på Rigshospitalet i København.
Læs meget mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.