Skabte formue til børnene: Kim Larsen havde guld i mund
Det kan godt være, at Kim Mellius Larsen tilbragte mere tid med sin musik end med familien.
Men når bedemanden og arveafgiften er betalt – og med forbehold for indholdet af testamente – så tyder alt på, at et stort tocifret millionbeløb bliver delt mellem Larsens hustru Liselotte og hans seks børn Sylvester, Alice Eva, Molly, Pelle, Hjalmer og Lui.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Gasolin, Bellami og Kjukken – bands var der nok af, men altid med Kim Larsen ved roret. (Foto: Winnifred Eriksen)
Kim Larsen var flittigere end de fleste.
Komposition af musik, udgivelse af plader og koncerter fyldte hans liv, og den danske nationalskjald nåede i løbet af sine næsten 73 år på jorden at skabe en enorm formue.
Selv om Kim Larsen nu er sendt til himmels, vil der fortsat trille Koda-penge ind på kontoen, hver gang hans musik spilles på cafeer, i butikker, i fitnesscentre, i radioen eller andre steder, hvor alle kan lytte med.
Kim Larsen var klar med mere musik
Og mon ikke også hans ørehængere vil blive flittigt streamet de næste mange, mange år?
Ifølge anpartsselskabet Kim Larsen, som var moderselskabet for den populære musikers aktiviteter, blev selskabets formue den 30. april i år optalt til 76,7 millioner kr.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sådan kunne han også se ud – men Larsen gik hverken op i mærker i tøjet, snorlige frisurer eller lækker luksus, selv om millionerne rullede ind. (Foto: Aller Media)
Lejlighed til 5 mio. kr.
Alene i løbet af det seneste års tid voksede selskabets formue med næsten ti millioner kr. – mest fordi Larsen lod mange af koncertindtægterne stå i firmaet i stedet for at udbetale pengene til sig selv og resten af sit band Kjukkens medlemmer.
Sidste år hævede Kim Larsen ApS’ syv fastansatte en samlet løn på godt 4,5 millioner kr. Det vil sige knap 54.000 kr. om måneden pr. person.
Formuen på 76,7 millioner kr. står 100 procent registreret i Kim Larsens navn – via hans ejerskab af anpartsselskabet Kim Larsen.
Her er 21 facts du – måske – ikke vidste om Kim Larsen
U2 hylder Kim Larsen
Hvad han helt præcist havde ved siden af på sin private konto, ved kun skattevæsenet og Larsens revisor.
Det eneste, man med sikkerhed kan notere sig af privat formue, er hans 114 kvadratmeter store lejlighed midt i Odense, som formentlig vil kunne sælges for omkring fem millioner kr. Det var naturligvis ikke nødvendigt for Kim Larsen at optage lån i boligen.
Hvis man tæller hans to cykler, stokken og guitaren med, lander Larsens formue på omkring 82 millioner kr.
Et tal, som for Kim Larsen selv var uinteressant.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Larsen forstod at spare – og indtil få måneder før hans død forblev det foretrukne transportmiddel den tohjulede. (Foto: Niels S. Andersen)
Fond for mennesker i nød
Bare der var råd til en pils eller to på stamværtshuset i Odense, var gavflaben glad.
Kim Larsen var klar over, at han skulle dø, og de seneste måneder kom der styr på det væld af selskaber, som han via sin revisor og musikerven Peter Ingemann havde oprettet.
Franz Beckerlee: - Jeg rystede over hele kroppen, da jeg hørte, at Kim var død
Kæft hvor må du ha’ været træt af mig
Den 13. september lukkede han anpartsselskabet K.Larsen. Og Himmelblå-fonden, som blev stiftet allerede i 1987, og som der ikke eksisterer offentligt tilgængelige regnskaber på, fik i december indsat Anne Marie Helger, Erik Clausen, Poul Bruun, Peter Ingemann samt Kim Larsen som ejere.
Fondens formål er at støtte mennesker i nød.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kim Larsen foran sin Cirkus Himmelblå-vogn. Himmelblå-navnet lever videre – bl.a. i kraft af en fond, som støtter mennesker i nød. (Foto: Winnifred Eriksen)
Himmelblå-fonden har også brugt penge på at modarbejde rygeloven, som Kim Larsen var stor modstander af.
Himmelblå-fonden har som nævnt ikke lagt regnskaber ud til offentligheden, og derfor er det en hemmelighed, hvor stor formuen er – samt hvor store årets uddelinger har været.
Læs meget mere om Kim Larsens liv i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.