Linse Kessler hylder Larsen: Kæft hvor må du ha’ været træt af mig
Kim Larsens død har berørt danskere over hele landet.
Både kendte og ikke-kendte begræder tabet af Danmarks nationalskjald, der stille sov ind omgivet af sin familie søndag morgen.
En af dem, der hylder Kim Larsen, er Brygge-kvinden Linse Kessler. Kessler har skrevet en længere hyldest til Kim Larsen på sin Facebook-side, hvor hun afslører, at hun som helt ung løb rundt i Kim Larsens nabolag.
Artiklen fortsætter under billedet...
Linse Kessler er kæmpe fan af Kim Larsen og begræder nu hans død som tusindvis af andre. Foto: Aller Media
- For helvede Larsen, det var sgu for tidligt.... Jeg vil takke dig så meget, for alle de minder du har givet mig med i mit liv, med din stemme og musik, skriver Linse i sin hyldest og tilføjer:
- Da jeg stod (som 10 årig) oppe på Volden, kl 23, og lyttede OG kiggede ned på dig og resten af GASOLIN, og sang med, når jeg løb rundt foran din ejendom på Christianshavn, og fik autografer flere gange om ugen, kæft hvor må du ha’ været træt af mig og mine venner, men du blev aldrig sur.
- Hvil i fred, og vid, at du var for blæret. Nu vil jeg lytte til ‘This is my life’ og sige mit ydmyge farvel, skriver hun til slut.
På Facebook, Instagram og Twitter har danskerne hele dagen delt sange af Kim Larsen og prøvet at sætte ord på, hvor stor en betydning, han har haft i deres liv.
I hans hjemby Odense har flere hundreder i dag lagt vejen forbi hans beskedne lejlighed på Claus Bergs Gade 5A i Odenses H.C. Andersens kvarter. Der er blevet lagt både blomster, lys og fadøl.
Artiklen fortsætter under billedet...
Ude foran hjemmet blev der søndag eftermiddag stillet en halv liter fadøl til nationalskalden. Det var naturligvis en halv classic/almindelig. Foto: Aviaya Valdivia Hansen
På hans stambar drikker der fadøl, ryges smøger og fortælles anekdoter.
Ja, danskerne har hele dagen æret musikeren, der døde i en alder af 72 år.
Skål og værsgo', Kim
Nu opfordrer en nyligt oprettet Facebook-begivenhed så til, at danskerne i aften tænder et lys for den folkekære musiker. Præcis som han selv opfordrede alle os til at tænde lys i sangen ”Flyvere i natten”.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kim Larsen døde søndag efter en længere kamp mod sygdom. Han var sidste år blevet diagnosticeret med prostatakræft. Foto: Aller Media
“Jeg sætter lys, lys i mit vindue, til minde om alle dem, der forsvandt engang”... I aften gør vi det for Kim Larsen, står der i Facebook-begivenheden, der allerede har fået over 2000 deltagere på ganske kort tid.
I begivenheden opfordres der også til, at man deler et billede af sit lys og deler det med hashtagget #sætterlysimitvindue.
Kim Larsen var klar med mere musik
Kirkeklokkerne spiller ”Langebro”
72-årige Kim Larsen sov stille ind søndag morgen. Blot en måned forinden havde han og Kjukken takket for årets koncerter og lovet, at der var mere musik på vej.
- Vi samles igen over efterår og vinter, hvor vi begynder at arbejde i øvelokalet med Larsens nye sange. Der er pt. ingen nye koncertplaner, men så snart det bliver planlagt, offentliggører vi det på denne side, skrev bandet på sin Facebook-side.
Desværre nåede Kim Larsen ikke at berige os med mere musik.