Kongelige6. marts 2019

Joachims 50 års fødselsdag glemt: Ingen fejring

Når prins Joachim fylder et halvt århundrede til sommer, bliver det uden pomp og pragt som ved brormand Frederiks fødselsdag et år tidligere.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins_joachim_9.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Festlighederne ville ingen ende tage, da kronprins Frederik i maj rundede 50.

I en hel uge stod Danmark på den anden ende med gallataffel på Christiansborg Slot, reception på kongeskibet Dannebrog, fødselsdagsshowet ”Hele Danmark fejrer Kronprinsen” direkte fra Royal Arena og ikke mindst det landsdækkende Royal Run.

Godt et år senere, når prins Joachim ligeledes runder et halvt århundrede den 7. juni 2019, ser det dog ud til, at gildet bliver af en noget anden karakter.

Hovedpersonen selv ved endnu ikke, hvordan den runde dag skal fejres, før han drager mod Frankrig med familien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prins_joachim2_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Joachim bliver tilsyneladende ikke fejret af folket i juni ... (Foto: Dan Mariegaard)

– Det har jeg ikke besluttet endnu, lød Joachims svar til SE og HØR forleden, og kongehuset har da heller ikke ligefrem ryddet kalenderen for at give den tidligere landmand en national hyldest.

Fra den royale pressetjeneste lyder det, at man ”ikke kan hjælpe med svar på”, hvad der skal – eller ikke skal – ske, når prins Joachim runder det skarpe hjørne.

Frederiks hævn

Hvad der derimod er planlagt til mindste detalje, er endnu en omgang af storebrors Royal Run, hvilket gnider ekstra salt i Joachims sår ved at ligge, bare tre dage efter at han fylder 50 den 7. juni.

– Det kommer til at skygge for Joachims fødselsdag, og det er i hvert fald ikke udtryk for hensyn til Joachim – det er klart.

Det er en påfaldende ikke-markering af Joachim. Det viser klart, hvem der er nummer ét, og hvem der er nummer to.

– Det er selvfølgelig en fremhævelse af kronprinsen og hans profil. Det ville være på tide at få noget at vide, siger forfatter og kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen om fødselsdagsdramaet.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_15.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Frederik bliver fortsat hyldet af folket på sin fødselsdag. (Foto: Mikael Rieck)

Det var som bekendt ved Frederiks fødselsdag sidste år i maj, at Joachim forargede mange ved først at melde fra til sit elskede Classic Race Aarhus bare tre dage før løbsstart med den begrundelse, at hans deltagelse pludselig var ”påkrævet” i København.

Med andre ord meldte han sig først offentligt til brors store dag i sidste øjeblik og det med en, for mange, lidt løjerlig begrundelse.

joachim Løbet over ende

I år er det så Frederiks tur til at kaste skygger over sin pseudotvillings store dag, når hele Danmark varmer muskler og led op til Royal Run den 10. juni – lige oven i ”fejringen” af Joachim.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik2_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Kronprins Frederik, 50, vil igen i år stå i spidsen for Royal Run, som i 2019 skygger godt og grundigt for lillebrors fødselsdag. (Foto: Mikael Rieck)

– Det er klart, han bliver løbet over, for han kan jo ikke deltage i Royal Run. Det er kronprinsparrets begivenhed, siger forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen om miseren.

Joachim selv er da heller ikke meget for at trække i løbeskoene.

Over for SE og HØR ønsker prinsen i hvert fald ikke at afsløre, om han er på startlisten til storebrors løb.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold