Kendte27. maj 2019

Pengene regner ned over Mikkel Beha: Badet i guld

De populære rejseprogrammer har skabt en tsunami af mønter, som skyller ind på Mikkel Beha Erichsens konto.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkel_beha_tsl.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

De veldrejede, solkyssede overkroppe er pakket godt ind i polstrede vinterfrakker i 5. sæson af familien Behas populære sejlerserie.

Men selv om destinationen er iskold, luner turen gevaldigt på kistebunden.

For der er masser at skrive hjem om fra det kolde nord, hvorfra familien har rapporteret i en ny sæson af TV2-programmerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kurs_mod_fjerne_kyster_1.jpg
 (Foto: TV2/Havana Productions)

Hele familien er taget af sted til det kolde nord for at lave en ny række rejseprogrammer. (Foto: TV2/Havana Productions)

Det er dog ikke kun lønnen fra TV2, som fylder godt i den efterhånden slagtemodne sparegris, og der er ikke udsigt til, at medvinden lægger sig lige foreløbig.

De mange oplevelser fra den norske skærgård omsættes nemlig til masser af stof til nye foredrag, bøger og dvd’er.

Selv om familien er væk meget af året på det kolde togt, er Mikkel booket til 14 foredrag, mens sønnerne Emil og Theis står på plakaten 11 forskellige steder i landet – der er med andre ord stadig bud efter den eventyrlystne familie.

Skidedyrt skib

Mikkel Behas forretning suser med andre ord fremad i speedbådsfart.

Sidste år rundede Behas moderselskab Beha Erichsen Holding ApS’ formue otte millioner.

Og skipperen selv indrømmede da også forleden under et foredrag i Odense, at familien har fundet guldet for enden af regnbuen.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at det går godt i familien, startede han, hvorefter han fortalte, at en del af formuen er blevet investeret i ”Kurs mod nord”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kurs_mod_fjerne_kyster_3.jpg
 (Foto: TV2/Havana Productions)

Mikkel og co. har købt den pensionerede svenske isbryder Wallenberg til lejligheden. (Foto: TV2/Havana Productions)

– Vi har to skibe i øjeblikket. Vi har stadig vores sejlskib Havana, og så har vi købt Wallenberg. Jeg vil ikke sige, hvad den koster, men nogle venner solgte et sommerhus i 28. række fra vandet i et ikke særlig smart kvarter oppe i Nordsjælland, og det kostede nogenlunde det samme, fortalte kaptajnen kryptisk.

Isbryderen har dog gjort et væsentlig større indhug i formuen, når den omfangsrige istandsættelse og arbejdstimerne er talt med i regnskabet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kurs_mod_nord_foto_tv_havana.jpg
 (Foto: TV2/Havana Productions)

Stålskibet er blevet bygget om, så der er plads til arktisk dykkerudstyr og kompressor. Det er blevet isoleret og fået ny platform. Altså en bekostelig istandsættelse. (Foto: TV2/Havana Productions)

Uvurdelig PR

Mikkel lægger ikke skjul på, at det er foredragene, der er med til at holde Wallenbergs dieselmotorer kørende, og han understreger samtidig, at det ikke er TV2, som finansierer de gyngende eventyr.

– Det er vores rejse, vi betaler den, og så får vi løn i den periode for at lave lidt TV-programmer.

– TV2 er med til at betale noget af driften af Wallenberg i de måneder, hvor vi optager, men det er ikke noget, der er i nærheden af at betale skibet eller rejsen, slår han fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kurs_mod_fjerne_kyster_2.jpg
 (Foto: TV2/Havana Productions)

Fru Marian er også TV-journalist, og familien kan dermed lave det meste selv. (Foto: TV2/Havana Productions)

Ud over at udbetale løn til besætningen giver TV2 uvurderlig reklame til familien.

Tidligere reklamemand Jacob Ludvigsen, som var manden bag Squash-reklamerne, har tidligere anslået værdien af de 40 minutter lange programmer til at ligge på fire millioner kr., hvis man omregner dem til reklametid.

Sponsoreret indhold