Nyheder16. maj 2023

Farvel til Irma-flisen på Frederiksberg: Udsat for hærværk

Der er tidligere taget beslutning om, at flisen skal bevares og placeres et andet sted i Frederiksberg Kommune
Flisen med Irma-pigen, der er placeret på den københavnske allé på ulovligt vis, har været udsat for hærværk 
Flisen med Irma-pigen, der er placeret på den københavnske allé på ulovligt vis, har været udsat for hærværk
 Foto: Ritzau Scanpix

Det vakte debat og stor undren, da endnu ukendte bagmænd om natten placerede et mosaikkunstværk på Frederiksberg Allé – midt på den ikoniske strækning, hvor store danske skuespillere hyldes med egne fliser.

Nu havde pludselig den lyshårede pige fra Irma-logoet også sin egen flise, og stuntet blev kaldt for ægte frederikbergsk aktivisme.

Flisen bliver dog nu pludselig fjernet fra sin plads ud for ejendomsmægleren og Frederiksberg Chokolade. Det skriver kommunen på deres facebookside.

– Vi har i dag tirsdag valgt af fjerne Irma-flisen fra Frederiksberg Allé for at beskytte den imod de gentagne tilfælde af hærværk, som den har været udsat for, skriver de, og forsætter:

– Det vil på et senere tidspunkt blive politisk besluttet, hvor på Frederiksberg flisen skal placeres i stedet.

Overlever - men flyttes

Det var Frederiksbergs Miljø- og Trafikudvalg, der skulle tage den beslutning. Her hældte man til at flytte flisen til en anden placering, da den ikke er egnet til gangarealer.

Den 8. maj blev der derfor truffet beslutning om, at flisen skulle fjernes.

– Det endte med, at vi traf beslutning om at bevare flisen, og at den skal være i byrummet. Men det skal været et sted, hvor den ikke bliver ødelagt, og et sted hvor man ikke tramper på den. Det skal også være muligt at beskytte den med noget silikone eller lignende, siger Jan E. Jørgensen.

Til de nervøse frederiksbergborgere, der var begyndt at holde af den farverige hyldest til den snart helt lukkede butikskæde, lyder det beroligende budskab, at flisen bevares, men blot fjernes.

Endnu står det dog ikke helt klart, hvor den bliver flyttet hen.

Under kommunens opslag om flytningen af flisen er folk begejstrede for, at der nu bliver passet ekstra på den.

– Tusind tak fordi i passer på den Den kunne måske også sættes på en væg et fint sted. Det er jo et smukt kunstværk, skriver en Facebookbruger.

SE og HØR har dækket den mystiske Irma-flise intents. Blandt andet ved at lade en kunstkritiker stå for analyse og anmeldelse af hærværkskunsten. Det kan du læse her:

Sponsoreret indhold