Nyheder8. december 2017

Barnemord, der rystede Danmark: Hvem myrdede Susan?

Susan Hansen blev kun 12 år. Hendes lig blev fundet af en 14-årig dreng, som var på vej til skole.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/susan.jpg
 Foto: All Over

En bil gled op ved siden af 12-årige Susan Hansen, som stod ved busterminalen i Fredericia.

Hun steg ind, uden at nogen bemærkede noget.

Næste morgen, den 31. januar 1992, blev hendes lig fundet i en grøft uden for byen. Liget blev fundet af en blot 14-årige dreng, som var på vej hjem fra skole.

Det stod hurtigt klart, at hun var blevet kvalt, men hun var ikke mishandlet eller voldtaget.

Drabet er stadig her knap 26 år senere en af Danmarks største mordgåder, for politiet har aldrig fundet gerningssted eller gerningsmand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/susan-hansen.jpg
 Foto: All Over Press
Susan Hansen blev kun 12 år. Hendes lig blev fundet af en 14-årig dreng, som var på vej til skole. (Foto: All Over)

Måske er Susan Hansen blevet taget op af en børnelokker, som huserede i Midt- og Sønderjylland på det tidspunkt.

Han kørte ifølge vidner i en Mitsubishi Pajero Canvas, og der blev fundet dækspor fra en firhjulstrækker på det sted, hvor liget af Susan blev fundet, men de kan stamme fra en anden bil.

Manden stoppede piger ved busstoppesteder og spurgte dem om vej, før han fik dem lokket op i sin bil. Han voldtog ikke pigerne, men befamlede dem eller ”opførte sig mærkeligt” over for dem.

Læs om flere danske krimigåder i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold