Nyheder2. september 2016

Kjærlighed overlever alt

Erik Skov Pedersen, som blev dømt for millionbedrageri, fortsætter livet på 1. klasse - sammen med ægtefællen Henriette Kjær
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-420460.jpg
 Foto: ALL OVER
En dom på tre års fængsel betyder ikke, at ægtefællen skrider, og at man efter afsoningen kommer til at bo i en betonghetto.
Se bare på Erik Skov Pedersen, 53. Den tidligere spindoktor for Det Konservative Folkeparti bor i dag med hustruen, tidligere social- og familieminister Henriette Kjær, 50, i et af landets dyreste områder nord for København.
Det skandaleramte par har svært ved at slippe de dyre vaner. For selv om postnummeret ikke længere er 2900 Hellerup, så er parrets nye hjem – en lejet gulstensvilla på 157 kvadratmeter – noget, kun de færreste familier har råd til. Ejendommen har senest været sat til salg for 5.950.000 kr., og huslejen ligger ifølge firmaet, der står for udlejningen, på omkring 20.000 kr. om måneden.
https://imgix.seoghoer.dk/20160823_wen_-_kj_r_3.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup
En villa, der koster omkring 20.000 kr. om måneden i husleje, samt en nyligt indregistreret Renault Talisman til 427.900 kr. - jo, det kører igen for ægteparret Henriette Kjær og Erik Skov Pedersen. (Foto: KASPAR WENSTRUP) Inden Erik Skov Pedersen blev dømt for millionbedrageri, kørte han i Audi. I dag holder der i indkørslen en splinterny Renault Talisman. Et køretøj, der koster fra 427.900 kr.
Da SE og HØR banker på, er det en forholdsvis slank Erik Skov Pedersen, der åbner den slidte hoveddør. Han ser veloplagt ud og forsøger at holde styr på labradoren Murphy, der ved synet af SE og HØRs journalist logrer betydelig mere end sin ejer. Erik Skov Pedersen forklarer, at Henriette ikke er hjemme. Fint at være ude – Hvordan har du det med at være ude af fængslet? – Det er fint nok, svarer han og hiver Murphy indendørs. Erik Skov Pedersen ønsker ikke at svare på flere spørgsmål.
Det var kun de færreste, der troede på, at Henriette Kjær og Erik Skovs forhold ville overleve, da det i 2005 kom frem, at de i retten i Gentofte var blevet dømt som dårlige betalere. Erik havde købt en dyr markise uden at afregne, og et par sofaer til 22.800 kr. blev betalt med en dækningsløs check. Henriette Kjær måtte herefter tårevædet forlade sin ministerpost. Senere kom det frem, at også et VVS-firma, en gartner og et byggefirma havde penge til gode. Erik Skov Pedersens mor Gerda blev herefter opsøgt af sin søn og svigerdatter, og hun lånte dem 60.000 kr., så de kunne betale deres gæld. Pengene er aldrig blevet betalt tilbage. Fransk feriebolig Trods lånet hos Eriks mor fortsatte parrets dyre vaner – ifølge bogen ”Luksusfælden” tog Henriette og Erik deres to sønner med på en femstjernet skiferie i Østrig.
De rejste også til Sydfrankrig for at købe et feriehus på 150 kvadratmeter med tilhørende swimmingpool. Selv om kreditorerne stod i kø for at få deres penge, skrev Henriette og Erik Skov under på slutsedlen, der skulle sikre mange års ferier ved Rivieraen, men handlen gik i vasken, fordi banken ikke ville låne dem penge. Erik Skov Pedersens cv er skræmmende: Han arbejdede i mange år for danske toppolitikere – blandt andre Henning Dyremose og Hans Engell – men adgangsnøglen til jobbet, en uddannelse som cand.polit., løj han sig til. Erik Skov Pedersen har aldrig gennemført uddannelsen. Medarbejderne i hans kommunikationsfirma MediaKoncept oplevede, at de pludselig ikke fik løn, og firmaet gik konkurs.
I 2011 blev Erik Skov Pedersen idømt tre års fængsel for groft bedrageri og dokumentfalsk, men selv i fængslet havde han svært ved at holde sig på måtten. Han blev anmeldt for forsøg på bestikkelse, dokumentfalsk og for at stifte selskaber sammen med selskabstømmeren Bjørn Stiedl. Erik Skov Pedersen afsonede herefter resten af sin dom i et andet fængsel. Henriette Kjær har siden sit farvel til dansk politik arbejdet med kommunikation. Hun er for nylig blevet public affairs director – lobbyist. Det gør ondt Erik Skov Pedersen 78-årige mor Yvonne Gerda Pedersen har lånt sin søn og svigerdatter masser af penge. Hun regner ikke med at få dem tilbage.
– Da jeg gik på pension, gik jeg ned i indtægt, og jeg har ikke set mine børn og børnebørn siden. Det gør ondt, men jeg har accepteret det. Hvis det er ægtefællen, der bestemmer, så er svigermor ude ad døren. Men jeg føler mig ikke ensom. Jeg har gode venner.
- Skulle mine børn finde på at besøge mig, står min dør altid åben, siger Yvonne Gerda Pedersen, som hverken har kontakt til Erik eller hans lillesøster. App-banner [nid:48893] (48893)

Sponsoreret indhold