Populær blogger med i Vild Med Dans
Når TV2 endnu engang lukker op for endnu en sæson af "Vild med Dans" bliver det med selskab fra en af internettes populære piger.
Den kun 19-årige blogger Julia Sofia Aastrup har nemlig takket ja til at være med i det populære underholdningsprogram.
Hun er dermed en af programmets yngste deltagere indtil videre i denne sæson.
Julia har over 260.000 følgere på de sociale medier, hvor hun på sin Instagram og sin Youtube-kanal giver sine mange fans gode råd om sund mad og skønhed.
Det er altså især nok den yngre generation, der kender til Julia.
Den 19-årige blogger er både glad og spændt på sin deltagelse, som hun selv har afsløret for sine fans på Instagram.
Til TV2 har hun udtalt sig om sin begejstring.
- Det er så rart, at det endelig er ude, for det er noget, jeg har glædet mig sindssygt meget til at kunne dele med folk, siger hun.
Hun fortæller samtidig, at hun vil bruge deltagelsen til at give sine følgere en mulighed for at se, hvad der sker bag kameraet i programmet.
- Jeg tror, det er noget helt andet, end hvad man ser i fjernsynet, og det glæder jeg mig til at vise lidt af til mine følgere, siger hun.
Julia Sofia Aastrup kan se frem til at skulle konkurrere mod flere kendte danskere.
Sofie Lassen-Kahlke skal være med i "Vild med dans"
Indtil videre er blandt andet Iben Hjejle, Sofie Lassen Kahlke, Simon Juul, Jokeren og Daniel Svensson blevet offentliggjort som deltagere i programmet.
Samtidig er det allerede nu blevet slået fast, at den populære danser Silas Holst ikke bliver en del af programmet.
Men hvem der så skal være med af professionelle dansere er endnu ikke blevet offentliggjort.