Silas er HELT færdig med "Vild med dans"
Seks gange har han været med i "Vild med dans", fem af gangene har han ramt finale, og to af gangene er han løbet med sejren.
Men nu er det definitivt slut for Silas Holst. Den beslutning har han taget, efter han blev vraget til efterårets udgave af "Vild med dans".
Det fortæller han i den udgave af BILLED-BLADET, der er på gaden i dag.
- Finalen i Horsens 2014 blev så mit afdansningsbal. Det er da et meget fint punktum, fortæller Silas Holst til ugebladet. I 2014 løb han med sejren i danseprogrammet, da han og partneren Sara Maria Franch-Mærkedahl kunne løfte trofæet i vejret. Han har tidligere vundet programmet sammen med skiløberen Sophie Fjellvang-Sølling.
Da ugebladet spørger, om Silas nu er helt sikker på, at det er helt slut for ham, er danseren meget klar i spyttet.
- Ja, for mig er der forever slut, siger han.
- Kære alle. Mange har spurgt, om jeg skal lave Vild Med Dans i år. Tænker jeg helst ville være den første til at svare jer. Og svaret er, NEJ det skal jeg desværre ikke. Jeg havde ellers sat mit efterår af til det og ville gerne. Men min deltagelse er "ikke nødvendig" i år, skrev Silas til et billede, han lagde på sin Instragram-profil.
Artiklen fortsætter efter billedet
Silas' kedelige nyhed fik mange TV-seere til at få kaffen galt i halsen, og på de sociale medier har debatten i den grad været rødglødende.
- Helt ærligt TV2 og Mastiff nu havde Silas jo sagt ja, og han havde hele sin efterårskalender fri, fordi han regnede med, at han var på vmd-holdet i år - og så er det det eneste I kan sige… Hvordan kan hans deltagelse være ikke nødvendig, skrev en seer blandt andet.
TV 2 selv har ikke haft mange ord til seerne, der var rasende over, at Silas ikke skal være med i danseprogrammet i år, men i et mail-svar, der var sendt til stort set alle landets medier, gav de lidt af forklaringen.
- Det er rigtigt at Silas ikke er med i år. Vi har altid været glade for Silas' medvirken, men der er mange ting, det skal gå op i en højere enhed, når vi sætter holdet til en ny sæson "Vild Med Dans". Vi glæder os til at præsentere det nye hold, skrev Thomas Richardt Strøbech, der er underholdningsredaktør på TV 2 i en mail til SE og HØR.
Føler sig syltet
Silas Holst har selv holdt to års pause fra "Vild med dans", da han har haft travlt med andre projekter. Men nu var kalenderen altså ryddet, så han kunne være med i "Vild med dans" igen.
Men det var ikke det, at man ikke ville have ham med igen, der gjorde ham mest vred. Det var mere det, at man havde ventet i meget lang tid på at give ham et svar om en kommende deltagelse.
– Det, jeg reagerer på, er jo mere følelsen af, at jeg er blevet lidt syltet, fordi jeg blev holdt hen i så lang tid. Det er ikke, at man har valgt at sætte et andet hold. Det skal de jo gøre, som de synes er bedst. Det er jeg sådan set helt cool med, lyder det fra Silas selv i denne uges SE og HØR. Den populære danser har dog ikke noget problem med at fylde den opmagasinerede fri plads i kalenderen.
Sådan ser holdet ud i år
Selvom vi altså må undvære Silas i årets udgave af "Vild med dans", så er der dog andre gamle kendinge, der vender tilbage til programmet.
I sidste uge kunne SE og HØR afslører, at dansemusen Claudia Rex er på vej tilbage på dansegulvet.
På kendissiden er der også allerede afsløret en masse navne til efterårets dansefest. Her får vi blandt andet skuespilleren Iben Hjejle, Michelin-kokken Dak Laddaporn, håndboldspilleren Daniel Svensson, roeren René Holten Poulsen, komiker Simon Jul, rapperen Jokeren, skuespiller Sofie Lassen-Kahlke og "Bedrag"-skuespilleren Lucas Hansen at se på dansegulvet. Eftersom at der skal være 12 kendis-dansere på holdet, så mangler der stadig at blive afsløret fire deltagere, før holdet er komplet.
Du kan se flere billeder af Silas Holst i galleriet herunder
Silas Holst - Billeder af ham