Reality21. august 2021

"Paradise Hotel"-vært Emil Olsen: Jeg er nem at hade

Beautyvloggeren er spændt på seernes reaktioner, når han - sammen med Olivia Salo - er vært på næste sæson af "Paradise Hotel". Men som en fyr, der har brugt de sidste fem år på at lave YouTube-videoer, hvor han lægger makeup, er Emil Olsen vant til hadfulde kommentarer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Huden er perfekt, og brynene er on fleek, men nu er det ikke kun makeup, der har fokus for 26-årige Emil Olsen.

YouTuberen, der er kendt for sine beautyvideoer, er nemlig vært på den nye sæson af "Paradise Hotel", og det er første gang, realityprogrammet har ikke bare to værter, men også en mand - en homoseksuel mand - som vært.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Jeg har 100 procent i baghovedet, når jeg er vært på hotellet, at jeg er et forbillede for LGBT+. Det er en tanke, som gør mig rigtig glad: At der kommer noget queerrepræsentation i et så heteronormativt program som ”Paradise Hotel”, siger Emil Olsen til SE og HØR.

Hans karriere begyndte i 2016, hvor beautyvloggeren filmede makeupvideoer med sin iPhone og lagde dem på YouTube.

- Nu er jeg nået hertil. Jeg er så glad for og stolt af at være en del af den her familie. Og hvis der kommer nogle dumme kommentarer ... de kan bare komme. Jeg er stolt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/olivia_salo_og_emil_olsen.jpg
 Foto: TV3

Emil Olsen skal sammen med Olivia Salo være vært på sæson 18 af "Paradise Hotel". (Foto: NENT)

Emil Olsen fortæller selv, hvordan han som homoseksuel mand, der lægger makeup og udgiver det, er et nemt offer for internetkrigere.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at høre, hvad folk har at sige, når de ser mig som vært på "Paradise Hotel". Det kan jo gå begge veje, siger YouTuberen og fortsætter:

- Der er altid nogen, der kommer med dumme kommentarer. Jeg har lavet YouTube siden 2016: Jeg er vant til, at folk skriver, jeg er en klam bøsserøv, og at jeg skal dø. Det skal de bare være så velkomne til. Jeg er ligeglad.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

De hårde og hadfulde kommentarer er trist nok blevet hverdagskost for Emil Olsen, og derfor preller de af på ham.

- Jeg svarer ikke på dem, de ryger ind ad det ene øre og ud ad det andet. Hvis jeg for eksempel får en kommentar, hvor der står: ”Du er så grim og klam og ulækker”, så ved jeg jo, at det ikke er rigtigt.

- Det er mig, der står og er vært på et af landets største realityprogrammer. Jeg lever mit liv, og de skriver hadfulde kommentarer til mig på nettet. Who’s winning? Sådan har jeg det.

Emil Olsen ønsker at være mere og andet end en dramatisk eller sjov homo, som han synes, ofte er den rolle, LGBT+personer får i tv.

- Jeg tror, jeg er ret nem at hade. Og vi har haft mange queer-mennesker og homoseksuel repræsentation i medierne, som er blevet brugt til at skabe drama og gøre grin. Men jeg vil gerne bruge det til at gøre en forskel og ikke bare være en underholdningsbrik, fortæller Emil Olsen, der i denne uge med World Pride i København har deltaget i flere talks om at være et forbillede på sociale medier.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

- Jeg synes, det er vigtigt, når man har en platform, at man bruger det til noget godt. Jeg prøver også at deltage så meget som muligt i priden og vise, at World Pride ikke kun en fest. For mig handler pride om, at man åbner sig og lærer noget. Udvider sin horisont.

Det er også vigtigt for Emil Olsen, at det ikke kun er personer, der på den ene eller anden måde identificerer sig med LGBT+, der deltager i arrangementerne og festerne omkring World Pride.

- Vi kæmper så meget for at have vores rettigheder, og derfor synes jeg, priden er røvhamrende vigtig. Og det er for alle mulige mennesker. Jeg kan godt forstå, at man måske får et kulturchok, hvis man er vant til at sidde oppe i sin lejlighed og aldrig kommer nogen steder, men kom nu: Det er 2021.

Olivia Salo og Emil Olsen træder i Rikke Gøranssons sted som værter for at give det ikoniske realityprogram en ny kant, og selvom Emil er stolt af at kunne være forbillede for LGBT+, er det hans kameratække, der har været det største trækplaster for "Paradise Hotel".

- Jeg kan snakke på rigtig manges vegne, og jeg kan snakke på et stort miljøs vegne - men jeg er hyret som vært, fordi jeg er talentfuld, og det kan jeg sige uden at lyde kæphøj. Jeg er fucking stolt af det.

Sponsoreret indhold