Derfor hjalp grædende "X Factor"-deltager sin konkurrent
15-årige Cecilie fra Herning viste sig fra sin bedste side, da hun lånte sin ukulele ud til den direkte konkurrent Sille.
Cecilies barmhjertighed kostede hende en plads ved Five Chair Challenge, da Sille nappede en af de eftertragtede pladser.
Sille overbeviste ikke Ankerstjerne med sin første sang, men det gik lige i hjertet på dommeren, da Sille spillede på Cecilies ukulele.
Her flere måneder efter auditionen i Svendborg fortryder Cecilie på ingen måde, at hun udlånte sit instrument til konkurrenten.
- Jeg lånte den ud, da jeg synes, hun skulle have en ekstra chance. Jeg nød at se hende synge. Hun var god, fortæller Cecilie til SE og HØR.
Bedste "X Factor"-start i flere år
Først fik Cecilie en stol, men da sæderne var fyldt op, måtte Ankerstjerne sortere de valgte fra, da det stadig væltede ind med talenter.
- Det var en følelsesmæssig rutschebanetur. Først var jeg oppe, og så var jeg nede. Det med at få en stol var dejligt, men så fik en anden den, og så var jeg lidt nede igen. Jeg var ked af det i øjeblikket, men det gik hurtigt over, siger Cecilie til SE og HØR.
Blachman selvsikker før "X Factor"-premiere
Selv om den 15-årige deltager var grædefærdig efter sit exit, kom det unge sangtalent hurtigt over, at hun røg ud inden, det blev rigtig sjovt.
Oplevelsen over at optræde foran de kendte dommere overstiger Cecilies triste exit af programmet.
- Det var den største oplevelse at være med i "X Factor". Du får lov til at synge dit hjerte ud foran nogle dygtige dommere. Konkurrencen i det er også fedt Bare det med at stå på en scene var fedt, fortæller Cecilie.
Selv om oplevelsen var stor for den håbefulde sanglærke, så er hun alligevel ikke klar på at stille op i "X Factor" igen.
Hun udelukker dog ikke, at man kommer til at se hende i et andet program.
- Jeg stiller ikke op i "X Factor" igen. Måske et andet program. Jeg ved det ikke endnu. Nu vil jeg bare koncentrere mig om min musik.
"X Factor" bliver sendt hver fredag klokken 20.00 på TV2.