X Factor10. december 2018

TV2 bryder med tradition: "X Factor" starter IKKE 1. januar

Du må undvære de falske toner og spøjse typer, når du har nytårstømmermænd. "X Factor" ruller nemlig ikke over TV2-skærmen den 1. januar
https://imgix.seoghoer.dk/x_factor_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

De fleste af os havde nok set frem til at høre helt almindelige danskere synge falskt, mens vi gumler en stor burger for at kurere en omgang champagne-tømmermænd den 1. januar.

Men sådan kommer det ikke til at blive.

For første gang i flere år får "X Factor" nemlig ikke premiere på årets første dag.

Det afslører TV2 i en video på Instagram.

Artiklen fortsætter under videoen

Som videoen prøver at illustere, lander "X Factor" rumskibet først i din stue fredag den 4. januar klokken 20.00.

Mangler du den perfekte julegave? Lige nu har vi et særligt julegavetilbud, hvor du kan få fem numre af SE og HØR for bare 150 kroner!

I videoen ses de tre dommere, Thomas Blachmann, Oh Land og Ankerstjerne - og selvfølgelig den skønne vært Sofie Linde.

Flere ændringer

Hos TV2 er de glade for endelig at kunne afsløre den stort anlagte premiere.

- Det er skønt, at der nu er sat en dato. Jeg tror ikke, jeg kan forestille mig en bedre måde at starte det nye år på, siger TV 2s underholdningsredaktør, Dorte Borregaard til TV2.dk.

At premieren ikke længere er på årets første dag, er dog ikke den eneste ændring, TV2 har lavet på det populære sangshow.

Fra næste sæson kan alle dem, der har haft følgeskab af en guitar eller andet instrument godt glæde sig. Det bliver nemlig muligt at stille op som band. Det skriver TV2 i pressemeddelelse.

Det betyder, at de håbefulde deltagere i princippet kan stille op med et bigband eller et orkester.

Mindst én sanger

Der er kun ét krav, og det er, at der minimum er en sanger med i bandet.

Der er dog ikke tale om en fjerde kategori, men bands skal stille op som en gruppe og vil dermed være i gruppekategorien.

- Det handler simpelthen om, at vi gerne vil udvide gruppekategorien. Jeg tror, at vi med dette tiltag kan tiltrække talenter, som ellers ikke ville melde sig til. Et band er også en gruppe, og det skal selvfølgelig være bands, som har en eller flere vokalister, fortæller underholdningsredaktør ved TV2 Dorte Borregaard.

Selv om det nu ikke er den 1. januar længere, vil der uden tvivl sidde mange danskere klistret til skærmen, når "X Factor" bliver sendt på TV2 for første gang nogensinde.

Sponsoreret indhold