hella joof

Nyeste artikler om hella joof

”Husker du? Ja, ja, ja, ja!”. Med sine tætte brune krøller, brede hvide smil og særprægede humor har skuespilleren Hella Joof vundet en stor plads i danskernes hjerter, og der er ikke mange skuespillere, som kan få både børn og voksne til at falde ned af stolen af grin.

Hella Joof blev uddannet skuespiller i 1990 fra Odense Teaters elevskole, men havde allerede seks år forinden sin allerførste rolle i den danske børnefilm ”Snøvsen ta´r springet”. Hun blev for alvor kendt, da hun tonede frem som den fnisende Irene i børnetime-succesen ”Bullerfnis” fra 1990-92, hvor hun delte sjove historier med kollegaen Peter Frödin (Yngve). Senere hen blev ”Bullerfnis” til ”Far & Mor & Blyp”

[node:vipedia-content-slice]
Det skøre makkerpar skulle senere hen vise sig at kunne underholde mere og andet end børn. Sammen med skuespillerne Paprika Steen og Martin Brygmann lavede de fire finurlige talenter det skæve og skøre satire-gruppe ”Lex & Klatten” i 1997 for DR. Med en humor, der lå så langt under bæltestedet, at den nærmest skulle skrabes op fra gulvet, blev ”Lex & Klatten” ikonisk i dansk komik og hurtigt alt for kendte til det her sted Successen førte til den mindst ligeså kendte satiregruppe ”Det Brune Punktum” i 1999, hvor Martin Brygmann, Hella Joof og Peter Frödin med klipklappere, åbent sind og ostehørmere cementerede sig i dansk satire i flere generationer.

Men efter den flyvende succes foran kameraet trak krøltoppen sig tilbage og fik nyt job – denne gang bag kameraet. I 2001 udkom filmen ”En Kort En Lang”, som hun instruerde. Filmen blev en kæmpe succes, og siden har Hella Joof været instruktør på syv film og to TV-serier.

Men det er ikke lutter glade dage, der har præget komikerens hjem. Hella Joofs nu afdøde far var af gambiansk oprindelse, mens moren var dansk. En kort kærlighedsaffære i London, hvor parret mødte hinanden, resulterede i lille Hella. Faderen rejste derefter tilbage til Gambia, og moren rejste tilbage til Danmark. Familien havde ikke mange penge, så i en kort periode boede familien hos Mødrehjælpen. Derefter flyttede moren til Birkerød, hvor hun blev gift med en dansk mand. Med den nye mand kom Hellas lillesøster til verden. Og så blev hendes mor skilt igen.

Som 25-årig blev Hella Joof mor til Olivia. Hella er ikke meget for kunstige præparater, og hun valgte derfor at føde datteren derhjemme uden bedøvelse.

- Det er jo som at få savet benet af uden bedøvelse, mens der er nogen, der rokker ens visdomstænder løs og råber ”fede luder” efter én, fortalte Hella om datteren Olivias fødsel i bogen ”Sådan er mødre”. Olivia Joof Lewerissa er i dag selv i gang med en karriere i underholdningsbranchen. Foruden at være vært på radioprogrammet ”Er vi der snart” på P3, har hun også været vært på musikprogrammet ”Boogie” hos DR.

Og så har hun en hemmelighed.

- Jeg er døbt Hella, men som barn blev jeg altid kaldt Hella Bella, og for ti år siden vågnede jeg op og tænkte: ”Jeg vil hedde Hella Bella!”. Og så ringede jeg op til den lokale kordegn og spurgte, om det var i orden. Det var det, hvis jeg betalte 3000 kr. Så nu hedder jeg Hella Bella Joof, fortalte Hella Joof i bogen ”Mads og Monopolet: parforholdet - hvor svært kan det være?” fra 2011. Hella Joof pointerer også i bogen, at hun mener, at det er en privat ting at skifte navn, og det er nok derfor, at det kan komme som en overraskelse for folk, at Hella har et yndigt mellemnavn.

Det kom også som noget af en overraskelse, da Hella i radioprogrammet ”Mads og Monopolet” på P3 afslørede, at hun i smug var blevet gift med kæresten gennem elleve år, Henrik Snit Jepsen. Parret mødte hinanden gennem venner, som i flere år havde punket de to singler for at de skulle møde hinanden. En dag blev Hella ringet op af en ung herre, som spurgte, om hun ikke ville spise middag med ham.

- Da jeg kom hjem til Snit, tænkte jeg: Jesus Christ! Og den dér øreklapstol! Sådan som drenge bor, du ved, nærmest med stigereoler. Men han var helt vildt sød, og vi havde det så sjovt. Han var en rigtig mand, som gav mig nogle ordentlige klask i røven og spurgte, om han skulle bære mig. Nej, du skal da ej! Der er sgu da ikke nogen, der skal bære én, når man vejer over 65 kilo! Men det kunne han godt. Hele vejen over den jyske hede, hvis det skulle være, forklarede Hella i et interview til Femina i 2012.

Tidslinje:

Sponsoreret indhold