lene nystrøm
Nyeste artikler om lene nystrøm
Søren Rasted og Lene Nystrøm deler millioner
Aqua bekræfter: "Barbie Girl" vil ikke blive en del af kommende Margot Robbie-film
Se Lene Nystrøm i syret undergrundsfilm
Aqua-Søren køber lejlighed tæt på vandet
Hæver coronastøtte og millionudbytte
Aqua-palæ solgt for stort millionbeløb
Aqua-Lene flytter
Lene Nystrøm single igen
Søren Rasted om Lene Nystrøm: Kvinden i mit liv
Fræk cowgirl: Lene Nystrøm flasher (næsten) nipple
Lene Nystrøm og Søren Rasted sammen igen: Fejrer datteren
”I’m a Barbie girl, in a Barbie woooooorld”. Sådan sang den norsk-danske Barbie Lene Nystrøm, da hun i 1997 stod i spidsen for det danske succesband Aqua. Lene Nystrøm blev hurtigt kendt for sin baby-sangstemme, sin vilde tøjstil og for sin popularitet blandt mændene.
Lene Nystrøm er født og opvokset i Tønsberg i Norge. I 1994 fandt bandet sammen, og Lene Nystrøm blev frontfiguren.
- Søren og Claus lavede noget filmmusik til filmen ”Frække Frida” og mødte dér René som var rapper. De snakkede om at lave noget pop- eller dancemusik sammen, hvis de kunne finde én der kunne synge. En dag hørte de Lene synge, og hun blev med det samme optaget i bandet, fortalte bandet i 1997 i et interview til Kultur for Unge.
Aqua er det bedste sælgende popband i Norden nogensinde, og bandet bragede poppet igennem hele verdens højtalere, indtil bandet i 2001 valgte at gå i opløsning.
Aqua-Lene var ikke kun et hit i discman’en hos teenagere over hele verden, hun blev også hurtigt et hit hos mændene. Rygterne om et Aqua-par svirede hurtigt i medierne, og da René Dif og Lene Nystrøm kyssede hinanden i offentligheden blev det afsløret, at parret havde datet siden gruppen start. Romancen sluttede i 1998, hvor Lene Nystrøm senere samme år blev set med Morten Harket, forsangeren fra den legendariske norske 80’er popgruppe A-ha, hvilket skabte overskrifter overalt i Norge. Men heller ikke Morten kunne blive Ken til Lenes Barbie, og forholdet gik i stykker efter få måneders pendlen mellem Danmark og Norge. Efterfølgende dannede hun par med Jan Brettschneider, der var ansat som bodyguard for Aqua. Parret nåede at blive forlovet inden bruddet i 1999. Efterfølgende kom der en lang række gisninger om pop-prinsessens privatliv, og i 1999 blev Aqua-Lene også kåret som ”Årets mandeæder” i Skandinaviens største avis, VG. A-kendisser som Ulf Ekberg fra Ace of base, Mark Owen fra Take That og Bryan Mcfadden fra Westlife blev kædet sammen med Lene, men pop-pigen forklarer i et interview i 2000, at mange af kærlighedskoblingerne kun var venner eller bekendte af bandet.
- Du kan i hvert fald stryge halvdelen af dem, jeg er blevet kædet sammen med. Thomas Giertsen var meget morsom, men vi spiste bare middag sammen - det var ikke andet end det. Ulf Ekberg (fra Ace of Base, red.) er en god ven af alle i bandet. Vi var på bådtur sammen, men aldrig kærester. Mark Owen kom bare over til bordet, da vi engang var ude i byen. Det var alt. Bryan McFadden i Westlife og jeg var ude et par gange. Det stemmer, har Lene Nystrøm til sagt til den norske avis Dagbladet.
I 2000 viste hun sin nye kærlighed frem, den dansk-græske filmproducent Perikles Kallimanopoulis, men også dette forhold fik sin ende efter mindre end et års kærlighed. I 2001 kom Lene Nystrøm atter på verdens forsider, da hun og pop-kollegaen Søren Rasted, efter kun én måneds forhold, giftede sig i Las Vegas den 22. maj i 2001. Parret blev efterfølgende gift i Blovstrød Kirke den 25. august i 2001. I 2004 blev Aqua-parret forældre til datteren India og i 2006 fødte Lene sønnen Billy.
I 2001 kollapsede Aqua-Lene på scenen til en koncert i Oslo, og pop-prinsessen måtte bæres ud fra scenen i hast. Bandet aflyste resten af koncerten. Manageren udtalte dengang, at den var en allergisk reaktion på allergi medicin, som fik Lene til at falde om. Dog reporterede flere tilskuere, at Lene igennem hele koncerten virkede ufokuseret og pinlig.
Igennem Aquas flydende succes blev der også flere gange spekuleret i stoffer og voldsomme fester. I et interview til en norsk radiokanal i 2011 fortæller Lene Nystrøm, at der jævnligt blev røget sjov tobak i bandet. Men aldrig mere end det.
- Vi har igennem årene røget et hav af joints. Hvis du spørger mig, så er størstedelen af bandets album i større eller mindre grad lavet på joints. Men det er også noget andet i Danmark, hvor det i manges øjne faktisk er ganske naturligt at ryge joints i skuespil- og musikmiljøet, og der er overraskende få, der i realiteten sætter spørgsmålstegn ved det,” fortalte sangeren til det norske radioprogram P4
I 2001 gik Aqua i opløsning. Ifølge bandet var det pga. gnidninger mellem Aqua-medlemmerne. Musikfiskene svømmede hver til sit, og det var her, at Lene Nystrøm startede sin egen solokarriere. Det blev dog til en kort én af slagsen. Efter udgivelsen af soloalbummet ”Play with me” i 2003 tog sangfuglen på træk, og der var stille på popfronten. I 2007 gendannede Aqua sig og udgav i samme moment et opsamlingsalbum, som udkom i starten af 2008. Aqua lavede i samme år en Danmarksturné, hvor de blandt andet var hovednavn på græskoncerternes konge Grøn Koncert. Efter den korte turné lagde poppigen sangen på hylden. For en stund.
I stedet gik sangfuglen over til at blive en skærmtrold. I 2009 overraskede Lene Nystrøm, da hun spillede én af hovedrollerne i Ole Bornedals ”Fri os fra det onde”. Senere samme år spillede hun med i den norske actionfilm ”Svik”. Kort tid efter fik hun én af hovedrollerne i Gunnar Staalesens fire spillefilm bygget på hans romaner ”Detektiven Varg Veum” i 2010 og 2011.
Men musikken skulle ikke ligge og samle støv. I 2011 blev Lene en del af sangkonkurrencen ”Voice – Danmarks største stemme”, hvor hun var dommer i to sæsoner i 2011 og 2012. I 2013 var det så nordmændene, der fik glæde af popprinsessen, da hun rykkede fra Danmark til Norge i ”The Voice – Norges beste stemme”.
I 2015 blev det så breaket, at Lene Nystrøm endnu engang ville debutere i en ny genre. Denne gang på musicalscenens skæve brædder, hvor hun som noget nyt, skal være skurk.
- Det bliver megasjovt at spille skurken. Jeg har efterhånden indspillet en hel del film og har altid haft den søde, bløde rolle. Så jeg glæder mig rigtig meget til at være lidt ”bad ass”. Man kan altid finde den der indre bitch frem og gøre den til en superdekadent, lækker frue, siger Lene Nystrøm i et interview til TV2.
Tidslinje:
- 2015: Musicaldebutant i musicalen ”Hairspray”
- 2013: Dommer i det norske ”Voice – Norges beste stemme”
- 2011 - 2012: Dommer i det danske ”Voice – Danmarks største stemme”
- 2010: Medvirker i Gunnar Staalesens fire spillefilm bygget på hans romaner ”Detektiven Varg Veum”
- 2009: Lene Nystrøm spiller med i Ole Bornedals ”Fri os fra det onde”
- 2008: Aqua udgiver opsamlingsalbum
- 2007: Aqua bliver gendannet
- 2006: Føder sønnen Billy
- 2004: Føder datteren India
- 2003: Udgiver soloalbummet ”Play with me”
- 2001: Aqua går i opløsning
- 2001: Bliver gift med Søren Rasted
- 2001: Bliver kæreste med Søren Rasted
- 2000: Dater den dansk-græske filmproducent Perikles Kallimanopoulis
- 1999: Rygter om forskellige dates i form af Mark Owen, Bryan McFadden, Thomas Giertsen og Ulf Ekberg
- 1999: Bryder forlovelsen med Jan Brettschneider
- 1999: Forlovet med bodyguarden Jan Brettschneider
- 1999: Aqua-Lene kåret som ”Årets mandeæder” i Skandinaviens største avis VG
- 1998: Kæreste med Morten Harket fra A-ha
- 1998: Lene Nystrøm og René Dif splitter
- 1997: Aqua udkom med debut albummet Aquarium
- 1994: Lene og René blev kærester
- 1994: Aqua blev dannet