peter birch

Nyeste artikler om peter birch

Fulde navn: Peter Frederik Birch

Alias: Ulven Peter (ja, lige som Peter Belli…)

Fødselsdato: 9. november 1983

Familie: Mille (datter), Kasper Birch (lillebror)

Scoringer: Amalie Szigethy, Camilla Dalsgaard, Fie Laursen, Susan K, Reka Szente, Kristina Ja, Selina Visbech

Partner: Alma Amila Rasmussen(Danmarks Næste Topmodel)

Kendt fra: Reality: ”Paradise Hotel”

”Hvem er det, som går tur i min skov? Ulven Peter skal ud på rov!”. Du kan kalde ham Peter, ulven Peter. Med Peter Bellis sang ”Ulven Peter” i baggrunden hoppede Peter Birch fra pige til pige til han til sidst endte i finalen i sjette sæson af ”Paradise Hotel”. Ikke nok med han vandt pengene, så vandt han også adskillelige pigehjerter.

Det var også på hotellet i Mexico, at Peter Birch mødte den særprægede sprogblomst- fabrik Amalie Szigethy, og selvom han havde sex med (mange) andre piger, efter at hun røg hjem, så tilgav hun sin pelsede Peter og de har siden tumlet rundt i et kaotisk on-off-forhold.

- Peter er meget romantisk. Han behøver ikke købe blomster, eller gøre noget særligt. Vi bliver bare fanget i hinanden, og den fornemmelse er helt vildt romantisk, fortalte den nyforelskede Amalie i 2010 til MSN Starlounge.

Først blev parret gift, efterfølgende anklagede Amalie Peter for hustruvold og slæbte ham i retten. Peter slap for fængsel, men måtte for en stund pryde sin ankel med en fodlænke.

- Hun skal jo have hjælp. Det er for sygt, de ting hun siger. Jeg forstår det overhovedet ikke. Hun er et ondt menneske, fortalte Peter til BT.dk, efter Amalie havde anklaget ham for vold.

Siden trak Amalie dog anklagen i land og endte selv med en dom for falsk vidneforklaring. Og alt i mens slog de op for hurtigt at finde sammen igen. Og slå op. Igen. Men nu ser det ud til, at ulvens tid i Amalies verden endegyldigt er forbi. Siden har Hr. Birch haft kløerne i en lang række blondiner, senest er han blevet kæreste med den 12 år yngre Alma, som selv har fået sendetid på TV i programmet ”Danmarks Næste Topmodel”.

– Vi er rigtig gode venner, og vi har det godt sammen, når vi ses. Amalie er en sød pige, og hun har et godt hjerte. Og nu er det dejligt, at vi bare kan være venner, fortalte Peter Birch til Realityportalen.dk i 2014. Siden har parret haft flere pauser fra deres ”venskab”.

Når Peter Birch ikke laver damer, har han brugt tiden på at lave drinks. Han startede egentlig sin forretning med en sandwichbiks, men de våde varer trak mere i festfyren, og de seneste år har ulvens titel været barejer. Først billigbaren ”Cheap”, så ”Kendisbar” og så reality magneten ”Saloon”. Men efter flere konkurser og natklubslukninger har party-prinsen opgivet sin titel som ejer, og senest i 2015 har han i stedet arbejdet som frontperson for centrum-klubben ”Cavalli”. Dog meddelte klubben i juni, at også dette sted måtte lukke og slukke. Hvad Peter nu skal bruge sin tid på er uvist.

Før Paradise Hotel, reality-statussen og dyre damer var Hr. Birch låsesmed for Låsepartner City. Da Peter kom hjem fra Paradise Hotel blev han i en kort periode også brugt som reklameansigt på firmaets biler. Der var dog ikke nok damer i låsebranchen.

Det er ikke kun den ældste Birch i flokken, som har sat sine ben på party-hotellet i Mexico. Lillebroderen Kasper Birch indtog rollen som ræven Kasper i ”Paradise Hotel” sæson 10, og ligesom Birch den første faldt pigerne for Birch-klanens charme. Efter det hede ophold i Mexico har Kasper været med til at køre storebrors barprojekter.

Tidslinje:

Sponsoreret indhold