Viktor Axelsen
Nyeste artikler om Viktor Axelsen
Viktor Axelsen melder afbud til turnering: – Min krop er ikke klar
Viktor Axelsen bestjålet: Pakke var allerede åbnet ved afhentning
Viktor Axelsen bliver far til to
Viktor Axelsen får stor bøde
Viktor og Vega: Vilde i varmen
Viktor Axelsen kåret som verdens bedste
Kæmpe triumf: Viktor Axelsen vinder Indonesia Open
Macho-manden er død: Tårer er guld
Dropper Danmark: Viktor Axelsen flytter til ørkenstat
Michael Mørkøv opkalder sin søn efter Viktor Axelsen
Efter Axelsen-guld: Kronprins Frederik hylder danske atleter
Under de olympiske lege i brasilianske Rio de Janeiro 2016 vandt Viktor Axelsen en flot bronzemedalje, men privat havde badmintonstjernen scoret den største sejr af alle.
Den unge ketcherkonge afslørede nemlig over for Fyens Stiftstidende, at han var blevet kærester med den 21-årige cykelrytter Cecilie Uttrup Ludwig, der er Danmarks bedste kvindelige rytter i enkeltstart og på landsholdet i sporten.
Trods sin flotte bronzemedalje blev Viktor Axelsen slået ud af Japan Open, og selv om han var tilmeldt Korea Open kort tid efter, valgte badmintonstjernen at rejse hjem til sin kæreste, venner og familie for at være klar til Denmark Open.
- Jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle vente en uge og så videre med den næste turnering. Så hellere tage hjem og træne godt og være sammen med familie og venner for på den måde at være ladet op til Denmark Open, siger han til Fyens Stiftstidende.
Viktor og Cecilie splitter
Det blev til seks måneders kærlighed mellem OL-bronzevinderen og Danmarks bedste kvindelige enkeltstartsrytter.
Forholdet mellem Danmarks største badmintonhåb Viktor Axelsen og Cecilie Uttrup Ludwig er fortid.
– Det var lige lidt for kompliceret for Viktor. Det er svært, når den ene er ude i verden, og den anden er hjemme. Vi har tit tænkt over, hvad den rigtige kæreste skal være for Viktor, fordi han lever og ånder for sin sport, siger fjerprinsens far og manager Henrik Axelsen til SE og HØR.
Badmintonspillerens far har dog en plan i baghånden for sin talentfulde søn.
– Han bliver jo dyrket som en rockstjerne ude i Asien, så nu må vi se, om det skal være sådan en, siger han med et grin.
Viktor er verdens bedste
I august 2017 satte han trumf på, da han smadrede verdens bedste i Emirates Arena i skotske Glasgow og nu kan kalde sig verdensmester i badminton – i single selvfølgelig.
– Må jeg bande? røg det straks ud af munden på den nykårede mester foran de rullende kameraer.
Og så fortalte han ellers med et bredt smil, hvor ”pissehamrende” glad han var for sejren over legendariske Lin Dan.
Den sympatiske 194 centimeter høje badmintonspiller fra Odense havde tydeligvis svært ved at forstå sin egen præstation.
Til gengæld giver den genlyd over hele verden, og måske bliver det svært at fastholde rollen som single uden for banen.
Viktor Axelsen taler flydende kinesisk, og badmintonspillere er noget af det hotteste i hele Asien.
Eller som hans far og manager Henrik Axelsen udtrykte det, da sønnen blev single:
– Han bliver jo dyrket som en rockstjerne ude i Asien, så nu må vi se, om det skal være sådan en, grinede farmand.
– Det er bare lidt uvirkeligt og nok ikke til at fatte, før stormen har lagt sig. Men en fed oplevelse at få kål på to kinesere i semi- og finale, sagde Viktor Axelsen til SE og HØR før modtagelse og hyldest i København.