Svømmedarling med i "Vild med dans"
To af hendes svømmekollegaer har allerede været på dansegulvet i "Vild med dans", og nu vil Mie Ø. Nielsen forsøge at gøre dem kunsten efter.
Det skriver TV 2.
Tidligere i år kom det frem, at vi skal undvære Silas Holst i årets udgave af "Vild med dans", men der er dog andre gamle kendinge, der vender tilbage til programmet.
SE og HØR kunne nemlig samme uge som Silas' danseexit afslører, at dansemusen Claudia Rex er på vej tilbage på dansegulvet.
På kendissiden er der også allerede afsløret en masse navne til efterårets dansefest. Her får vi blandt andet skuespilleren Iben Hjejle, Michelin-kokken Dak Laddaporn, håndboldspilleren Daniel Svensson, roeren René Holten Poulsen, komiker Simon Jul, rapperen Jokeren, skuespiller Sofie Lassen-Kahlke, "Bedrag"-skuespilleren Lucas Hansen og YouTube-stjernen Julia Sofia Aastrup at se på dansegulvet.
Eftersom at der skal være 12 kendis-dansere på holdet, så mangler der stadig at blive afsløret to deltagere, før holdet er komplet.